onsdag 19. august 2020 20:20

ITD Arbejdsgiver har holdt årlig generalforsamling

ITD Arbejdsgiver har afholdt den årlige ordinære generalforsamling onsdag den 19. august 2020. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter på valg er blevet genvalgt på generalforsamlingen.

Grundet situationen som følge af COVID-19 måtte generalforsamlingen, der oprindeligt var fastlagt til 16. maj 2020, udsættes. Indenfor rammerne af forsamlingsforbuddet og i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer blev der afholdt ordinær generalforsamling i dag.

 

På generalforsamlingen kunne medlemmerne af arbejdsgiverforeningen høre formand, Christian S. Madsen, fortælle om den politiske proces vedrørende ændring af godskørselsloven.

 

- Hele lovgivningsprocessen har båret præg af et meget uskønt forløb, og vi har i foreningen arbejdet hårdt og ihærdigt for at sikre, at der fremover også er plads til vores overenskomst med Krifa. Takket være et tæt samarbejde med enkelte nøglepolitikere, fik 3F ikke det monopol på overenskomster på transportområdet, som der ellers var lagt op til. Det var et meget vigtigt resultat for ITD Arbejdsgiver og vores fortsatte eksistensberettigelse, sagde han i sin beretning.

 

Direktør i ITD Arbejdsgiver Jane Aakjær Madsen kom i sin beretning ind på, at vi trods coronakrise formåede at forhandle en ny overenskomst på plads.

 

- Vi gik ind til forhandlingerne med en fortsat ambition om, at overenskomsten skal være så fleksibel som muligt, og vi fortsat skal undgå administrative byder i videst muligt omfang.

 

Vi er stolte over, at vi trods coronakrise nåede i mål og fik forhandlet en ny 1-årig overenskomst på plads med Krifa, sagde hun.

 

Valg til bestyrelsen

Der var på dagens generalforsamling valg til én bestyrelsespost, og her modtog John A. Skovrup (J. A. Skovrup ApS, Bække) genvalg for en 2-årig periode. De øvrige to bestyrelsesmedlemmer Nikolai Sejr Sørensen (Leif Sørensen Tanktransport ApS, Egtved) og Svend Erik Brogaard (Vognmand Sv. E. Brogaard A/S, Holstebro) var ikke på valg.

 

På suppleantposterne var både 1. og 2. suppleant på valg, og her modtog Anders Bennedsen (Vognmandsforretning Anders Bennedsen, Vejen) genvalg som 1. suppleant og Frede Matzen (Frede Matzen ApS, Ribe) modtog genvalg som 2. suppleant. Begge for en 1-årig periode.

 

Ifølge ITD Arbejdsgivers vedtægter er formand og næstformand i ITD fødte medlemmer af ITD Arbejdsgivers bestyrelse. Dermed er Christian S. Madsen (S. Chr. Sørensen A/S, Rødding) fortsat formand og Niels Juel Nielsen (Boxlink ApS, Århus) fortsat næstformand i foreningen.

 

SENESTE ITD NYT
torsdag 05. november 2026

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret?

Nylige cyberangreb mod køle- og frysesystemer flere steder i Europa har skabt opmærksomhed om risikoen for virksomheder, der opbevarer og transporterer temperaturfølsomme fødevarer. Angrebene kan få alvorlige konsekvenser for fødevaresikkerheden. Vi opfordrer derfor til, at du gennemgår sikkerheden i virksomhedens kølesystemer.

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret? >
torsdag 05. november 2026

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner

ITD’s medlemmer modtager i øjeblikket store mængder vejafgiftsbøder. Organisationens juridiske afdeling får nogle dage op mod 100 bøder ind til behandling, og over 95 procent lyder på den højeste sats. Det understreger behovet for at ændre bødemodellen, siger administrerende direktør Stefan K. Schou.

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner >
mandag 02. november 2026

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde

Verdenssituationen, dansk politik og transportbranchens egne udfordringer var på programmet, da ITD lørdag samlede mere end 100 branchefolk til Åbent Vognmandsmøde hos Scania i Ishøj.

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde >