ITD: Nu må retssikkerheden for transport af levende dyr sikres
Foto: Shutterstock
ITD vil på baggrund af den seneste debat tage initiativ til at få de danske folketingspolitikere i tale om udmøntningen af den politiske aftale om dyretransport, der blev indgået i december 2018. I aftalen om den fremadrettede kontrol på området hed det dengang udtrykkeligt, at chaufførerne som udgangspunkt ikke har ansvaret for bedømmelsen af, om et dyr er transportegnet eller ej. Men sådan er aftalen ikke blevet udmøntet.
– Vi må desværre konstatere, at i igangværende retssager rejser anklagemyndigheden stadig sager over for chaufføren. I ITD mener vi, at det først og fremmest er landmanden, der har haft sine dyr i stalden i lang tid, der må være den nærmeste til at tjekke dyrenes sundhedstilstand inden pålæsningen på en lastbil. Den retstilstand skal vi have indført i Danmark nu, siger chefkonsulent i ITD Anders Jessen.
De seneste dages debat om retssikkerheden for de vognmænd og chauffører, der til daglig beskæftiger sig med transport af levende dyr, giver begrundet frygt for, at mange vognmænd og chauffører er ved at miste modet.
- Vi hører fra vores medlemmer, at en del dyretransportører for alvor begynder at mærke presset ved udførelse af deres erhverv. Årsagen er først og fremmest den usikkerhed, der hver dag er for, at en vognmand og chauffør kommer til at medtage et ikke-transportegnet dyr på lastbilen. Gør man det, så vanker der urimeligt høje bøder i størrelsesordenen 25.000 kroner for chaufføren og det dobbelte for vognmanden. Og det er helt urimeligt, siger Anders Jessen.
Udfordringen er det ganske lille antal dyr – typisk under en promille – der efter transportens udførelse viser sig at have en skade. Det kan for eksempel være et halt ben, en øreskade eller et halebid. I langt de fleste tilfælde har det været vanskeligt eller umuligt for chaufføren at opdage dyrets skader under pålæsningen. Derudover skal der kun ganske få sager til, før vognmanden risikerer at miste sin autorisation til at køre med levende dyr.
- Vognmænd og chauffører har intet imod høj dyrevelfærd og strenge kontroller, men det er ikke rimeligt, at en vognmand, der transporterer mange tusinde dyr om året, risikerer at få endog meget store bøder for ganske få enkelttilfælde med ikke-transportegnede dyr. Det må være landmanden og tilknyttede dyrlæger, der står inde for dyrenes helbred – ikke den enkelte chauffør, der kun har et sekund eller to til at vurdere hvert enkelt dyr, siger Anders Jessen.
