fredag 26. november 2021 09:55

ITD sender brev til alle landets jobcentre om akut chaufførmangel

ITD tager nu direkte kontakt til landets jobcentre for at afhjælpe den akutte mangel på chauffører i vejgodstransportbranchen. Dialogen skal blandt andet være med til at sikre, at flere ledige seniorer får øje for jobmuligheder i transporterhvervet.

ITD er stærkt optaget af at sikre tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft til transporterhvervet og rækker nu ud til jobcentre i hele Danmark.

 

I et brev sendt til alle landets jobcentre gør ITD opmærksom på, at transporterhvervet står klar med gode jobmuligheder og meget gerne ansætter seniorer.

 

- Vores medlemmer mangler i den grad chauffører, og derfor må vi tage alle midler i brug for at få flere hænder til transporterhvervet. Med vores brev til alle landets jobcentre appellerer vi i første omgang til, at jobcentrene hjælper med at skabe opmærksomhed blandt ledige seniorer om de mange jobmuligheder, der er i transportbranchen. Vi håber, at jobcentrene sammen med ITD vil være med til at øge kendskabet til transportbranchen som et attraktivt sted for ledige at fortsætte arbejdslivet. For en seniormedarbejder, der enten er ledig på arbejdsmarkedet eller blot gerne vil prøve noget andet, skal der ikke meget til, før man kan være godt på vej i et nyt og spændende job som chauffør, påpeger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

Fast job og god indtjening
I forlængelse af brevet vil ITD tage direkte kontakt til udvalgte jobcentre og indlede dialog om, hvordan jobcentrene konkret kan hjælpe med at synliggøre job i transportbranchen - særligt i forhold til seniorerne.

 

- Transportbranchen har en række udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, hvilket kombineret med en kommende stor afgang af ældre chauffører skaber en akut mangel på chauffører. Vi vil derfor gerne i dialog med jobcentrene om, på hvilke områder og på hvilken måde transportbranchens muligheder for fast job og god indtjening kan blive bragt i spil, når jobcentrene hjælper ledige seniorer i arbejde, siger Jane Aakjær Madsen, chef for ITD Arbejdsmarked.

 

I et nærmere samarbejde med jobcentrene vil ITD kunne spille ind med viden og oplysninger om, hvad det vil sige at være chauffør, og hvad der kræves i forhold til kørekort og lignende. ITD vil også kunne hjælpe med at etablere kontakt til praktiksteder og uddannelsessteder.

SENESTE ITD NYT
fredag 30. oktober 2026

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia

Fra i dag, den 30. oktober, til den 9. november gælder der på udvalgte tidspunkter kørselsrestriktioner for lastbiler over 12 ton på A2 Hemus mellem Sofia og Botevgrad. Restriktionerne skyldes akut reparationsarbejde i Topli Dol-tunnelen.

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia >
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >
torsdag 29. oktober 2026

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november

Fra den 2. november 2026 ændrer Toldstyrelsen kontaktvejene til Kundecentret for spørgsmål om told og toldsystemer. Fremover kan du benytte en ny kontaktformular til skriftlige henvendelser, mens telefoniske henvendelser samles på ét nummer.

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november >