torsdag 23. september 2021 07:47

Presserende behov for flere lastbil-rastepladser

Europa-Kommissionen har netop afsat 100 millioner euro til at etablere flere sikre lastbilrastepladser i Europa. ITD hilser Kommissionens udspil velkommen, men peger samtidig på, at det haster langt mere med at øge den almindelige rastepladskapacitet for lastbiler.

– Det er selvfølgelig glædeligt, at EU nu afsætter penge til at etablere flere sikre rastepladser, men set fra ITD’s synspunkt er der langt større behov for at få bygget flere almindelige lastbilparkeringspladser, siger Henriette Kjær, politisk chef i ITD.

I EU er der i dag ca. 300.000 lastbilparkeringspladser, og heraf er blot 3 procent – ca. 7.000 – såkaldt sikre rastepladser. Der kan søges om midlerne til både at bygge nye sikre rastepladser eller opgradere de eksisterende.

- Vores medlemmer beretter dagligt om problemer med at finde ledige parkeringspladser i forbindelse med, at chaufførerne skal holde deres pauser eller daglige hvil. Det problem oplever vi over alt, hvor vores lastbiler kører - både herhjemme og i de andre EU-lande. Det er ikke tilfredsstillende, at chaufførerne skal vælge mellem at få en bøde for at overtræde køre- og hviletidsbestemmelserne eller en parkeringsbøde for at holde et sted, man ikke må, siger Henriette Kjær.


Pengene til de sikre rastepladser kan søges gennem infrastrukturfonden CEF, Connecting Europe Facility. Desværre viser erfaringerne fra tidligere tilskudsrunder, at det på grund af de komplicerede EU-regler er svært at få adgang til CEF-midlerne.

- For os at se er problemet med for få parkeringspladser til lastbiler så stort og så presserende, at det bør have førsteprioritet. EU og de nationale regeringer må derfor intensivere arbejdet med at udvide antallet af almindelige rastepladser for lastbiler, understreger Henriette Kjær.


ITD deltager selv i en ekspertgruppe, nedsat af EU-Kommissionen om sikre rastepladser. Det er planen, at der oprettes sikre rastepladser for lastbiler for hver 100 km langs det såkaldte TEN-T vejnet, der dækker stort set alle EU-lande, og som også går igennem Danmark.

SENESTE ITD NYT
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >
torsdag 29. oktober 2026

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november

Fra den 2. november 2026 ændrer Toldstyrelsen kontaktvejene til Kundecentret for spørgsmål om told og toldsystemer. Fremover kan du benytte en ny kontaktformular til skriftlige henvendelser, mens telefoniske henvendelser samles på ét nummer.

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november >
onsdag 28. oktober 2026

Åbent Vognmandsmøde: Husk at tilmelde dig senest i morgen

På lørdag samler vi branchen til Åbent Vognmandsmøde hos Scania i Ishøj. Her skal vi omkring både verdenssituationen, dansk politik og transportbranchen, inden vi sætter os til bords med helstegt pattegris og flødekartofler. Vil du med? Så husk, at sidste tilmeldingsfrist er i morgen, torsdag den 29. oktober.

Åbent Vognmandsmøde: Husk at tilmelde dig senest i morgen >