torsdag 04. november 2021 13:19

Transportvirksomhederne skal på dagsordenen til kommunalvalget

Kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november 2021 er vigtigt for transport- og logistikvirksomheder over hele landet. Men hvad skal lokalpolitikerne sætte fokus på, hvis de vil transportvirksomhederne det godt? Det giver ITD sit bud på med fem ønsker fra transportbranchen til de kommende kommunalpolitikere.

Den 16. november skal der sættes kryds på stemmesedlen i landets 98 kommuner og fem regioner, og det gør en forskel for de danske transport- og logistikvirksomheder, hvor krydserne bliver sat henne.

 

ITD afdækker med sin årlige måling ”Årets Transportkommune”, hvilken kommune i Danmark, der skaber de allerbedste rammer for vejgodstransporten, lastbilerne og chaufførerne, og hvor man er bedst til at tænke den tunge transport ind i den samlede mobilitetsplanlægning.

 

ITD’s arbejde med at finde Årets Transportkommune viser, at der er stor forskel på, hvor gode vilkår transport- og logistikvirksomhederne har i de forskellige kommuner.

 

-Vi har i flere år afdækket, hvordan kommunerne prioriterer transport- og logistikbranchen i det daglige politiske arbejde. Og vores medlemmer er ikke i tvivl: Der er bare nogle steder i Danmark, hvor det er nemmere at komme med en lastbil, hvor infrastrukturen fungerer, hvor lastbilerne hilses varmere velkommen end andre steder – og hvor man har gjort en indsats for at skabe gode rammer for både lastbilerne og chaufførerne. Der er fortsat brug for, at der i kommunerne konsekvent arbejdes for at sikre optimale forhold for de tunge transporter, som jo er et afgørende fundament for vækst og arbejdspladser både lokalt og nationalt, udtaler Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

Som en hjælp til de kommende lokalpolitikere peger ITD forud for kommunalvalget på en række vigtige områder, som alle kommuner bør sætte fokus på.

 

ITD’s hovedindsatsområder for kommunerne er:

 

  • Investeringer i det lokale vejnet, herunder både nye investeringer samt vedligeholdelse af vejnettet.

  • Gode lokale faciliteter, herunder stor parkeringskapacitet for lastbiler, god rastepladskapacitet med mulighed for overnatning og adgang til toiletfaciliteter for chaufførerne og adgang for modulvogntog til lokale veje.

  • Udlicitering og udbud, så kommunerne sørger for, at vognmandsopgaver som fx indhentning af affald og snerydning bliver varetaget af private virksomheder.

  • Grønne tiltag, herunder fx anvendelse af klimavenlig asfalt og adgang til alternative drivmidler.

  • Regler og regulering, herunder fx lempelige regler i forhold til, hvor længe lastbilerne må holde parkeret på de lokale vejarealer. Det er også vigtigt med løbende dialogmøder med transportbranchen, og at vejgodstransporten prioriteres i kommunens lokale erhvervspolitik.

- I ITD støtter vi alle kandidater, der vil transportvirksomhederne det godt. På den måde er vi farveblinde. Vores mål er at motivere de lokale politikere til konsekvent at sikre optimale forhold for de tunge transporter, som jo er et afgørende fundament for vækst og arbejdspladser både lokalt og nationalt, siger Carina Christensen.

 

Læs mere om hovedindsatsområderne i pjecen ”Flere veje til kommunal- og regionsvalget 2021”, som fortæller, hvorfor gode rammevilkår for transportvirksomhederne er vigtige.

 

Kortet herunder viser resultatet af ”Årets Transportkommune 2021”, som er en årlig undersøgelse af vilkårene for transportvirksomhederne i hver af de danske kommuner. Mere info om kommunerne kan findes på https://aaretstransportkommune.dk/

 

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 24. juni 2026

Hvad betyder stigende oliepriser for vognmænd?

Lukningen af Hormuzstrædet har sendt oliepriserne på en rutsjebanetur. I det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden” ser værterne nærmere på, hvordan det har ramt branchen, og hvorfor en nedsættelse af dieselafgiften ikke bør stå alene som værn mod de stigende priser.

Hvad betyder stigende oliepriser for vognmænd? >
onsdag 24. juni 2026

Nye arbejdstidsregler for undtaget kørsel træder i kraft 1. juli 2026

Fra den 1. juli 2026 skal chauffører overholde arbejdstidsreglerne for mobile lønmodtagere, når de udfører kørsel, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne efter de nationale undtagelser.

Nye arbejdstidsregler for undtaget kørsel træder i kraft 1. juli 2026 >
onsdag 24. juni 2026

Nye takografkrav: Sådan er ledsagebiler omfattet

Efter dialog med Færdselsstyrelsen er der nu nyt om, hvilke ledsagebiler styrelsen anser for omfattet af de nye regler om takograf og køre- og hviletid.

Nye takografkrav: Sådan er ledsagebiler omfattet >