torsdag 21. oktober 2021 11:45

Undersøgelse af kompensation til Post Danmark

Kommissionen har besluttet at åbne en formel undersøgelse af den danske stats kompensation til Post Danmark. Det drejer sig om støtte på 224 mio. kroner, der er blevet givet selskabet i 2020. ITD glæder sig over, at der nu laves en grundig undersøgelse af Transportministeriets praksis med at hælde skattekroner i et underskudsgivende Post Danmark. ITD har tidligere kritiseret statens rundhåndede støtte til Post Danmark og har gennem flere år kørt forskellige sager ved EU-Kommissionen og EU-Domstolen mod Post Danmark, som den danske del af PostNord-koncernen hedder.

- Det er en lettelse for hele branchen, at EU-Kommissionen har besluttet at åbne en formel undersøgelse af den danske stats kompensation til Post Danmark. Vi har kæmpet med dette i flere år, og vores vognmænd har længe været dybt frustrerede over den unfair konkurrence, de er blevet udsat for fra et statsligt selskab. Nu håber jeg, at vi en gang for alle får slået fast, at den massive støtte er givet på et forkert grundlag i strid med reglerne for statsstøtte, siger Carina Christensen, administrerende direktør, ITD.

 

Når kommissionen indleder en åbningsskrivelse mod en medlemsstat, giver de i første omgang den danske stat samt andre involverede mulighed for komme med bemærkninger, som derefter vil indgå i Kommissionens videre arbejde med sagen.

 

- Vi har forsøgt at råbe politikerne op mange gange for at få stoppet den linde strøm af støttekroner til Post Danmark, der har flydt i mange år. Det er ikke lykkedes os. Men med denne undersøgelse håber jeg, at der bliver sat en stopper for det, siger Carina Christensen.

 

ITD mener, at EU-Kommissionens forstærkede interesse i PostNord betyder, at der er begrundet håb om at få langt mere fair og gennemskuelige konkurrenceforhold på pakke- og stykgodsområdet.

 

- Vi skal have taget et opgør med den hidtidige tradition om, at staten fortsat hælder penge i et statsejet foretagende. Og næste skridt er at lade private overtage en stor del af de opgaver, der i dag udføres af Post Danmark. Vi har masser af private vognmænd, der sagtens kan løse opgaver, der ligger under befordringspligten, men det kræver, at de får fair og lige vilkår at konkurrere på, slutter Carina Christensen.

 

SENESTE ITD NYT
fredag 30. oktober 2026

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia

Fra i dag, den 30. oktober, til den 9. november gælder der på udvalgte tidspunkter kørselsrestriktioner for lastbiler over 12 ton på A2 Hemus mellem Sofia og Botevgrad. Restriktionerne skyldes akut reparationsarbejde i Topli Dol-tunnelen.

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia >
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >
torsdag 29. oktober 2026

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november

Fra den 2. november 2026 ændrer Toldstyrelsen kontaktvejene til Kundecentret for spørgsmål om told og toldsystemer. Fremover kan du benytte en ny kontaktformular til skriftlige henvendelser, mens telefoniske henvendelser samles på ét nummer.

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november >