fredag 11. november 2022 14:47

ITD til den kommende regering: Lad de private overtage brev- og pakkemarkedet

EU-domstolen har blåstemplet den statslige milliardstøtte til PostNord, som udspringer af en fælles aftale mellem Danmark og Sverige fra 2017. Men dommen ændrer ikke ved, at det hører fortiden til at poste skatteydernes penge i en statslig vognmandsforretning, når private vognmænd lige så godt kan udføre opgaven. ITD opfordrer til et grundlæggende politisk opgør med det statslige PostNord, når den politiske aftale om postbefordringen udløber i 2022.

EU-domstolen har sagt god for en milliardindsprøjtning til PostNord, som blev foretaget af den danske og svenske stat, bl.a. til at finansiere afskedigelse af tjenestemænd i Post Danmark.

 

Dommen kommer efter, at EU-domstolen har behandlet en række klager fra ITD, bl.a. over den massive statslige støtte, som blev besluttet med en fælles aftale mellem Danmark og Sverige fra 2017 om styrkelse af PostNord.

 

Men blåstemplingen fra EU’s side af den massive statsstøtte, ændrer ikke på, at hele konstruktionen med et statsligt post- og pakke selskab bør ophøre.

 

Det mener ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

 

-Vi mener helt grundlæggende, at det hører fortiden til, at staten poster milliarder i deres egen vognmandsforretning, når der er masser af private transportvirksomheder, der kan udføre opgaven. Derfor er det også vores klare opfordring til en kommende regering, at den lægger en plan for fremtidens post- og pakkemarked, der får private til at klare opgaven, siger Stefan K. Schou, adm. direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

 

ITD har siden aftalen mellem Danmark og Sverige om styrkelsen af PostNord, klaget over en lang række forhold i statsstøtten. Det førte bl.a. til at, PostNord i 2021 skulle tilbagebetale næsten en halv milliard kroner til staten, da støtten gav selskabet en urimelig økonomisk fordel i forhold til de private konkurrenter.

 

Men beslutningen om, hvorvidt man overhovedet vil have en statslig aktør på post- og pakkemarkedet i Danmark, kan alene træffes af det politiske niveau.

 

-Vi håber og tror, at politikerne har fået øjnene op for at post- og pakkemarkedet anno 2022 sagtens kan håndteres af private aktører, som allerede tilbyder danskerne pakke- og brevprodukter, som de er fuldt tilfredse med. Derfor er relevansen af en statslige spiller på post- og pakkemarkedet også for længst udspillet - og det er et stort antal danskere i øvrigt også enig i, siger Stefan K. Schou med henvisning til en undersøgelse foretaget i 2021.

 

Den nuværende politiske aftale om Post Danmarks postbefordring, som er indgået af den socialdemokratiske regering, SF, RV og EL, udløber d. 31. december 2022. Det bliver derfor en af de første opgaver for en kommende regering at tage stilling til fremtiden for PostNord.

SENESTE ITD NYT
onsdag 24. juni 2026

Hvad betyder stigende oliepriser for vognmænd?

Lukningen af Hormuzstrædet har sendt oliepriserne på en rutsjebanetur. I det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden” ser værterne nærmere på, hvordan det har ramt branchen, og hvorfor en nedsættelse af dieselafgiften ikke bør stå alene som værn mod de stigende priser.

Hvad betyder stigende oliepriser for vognmænd? >
onsdag 24. juni 2026

Nye arbejdstidsregler for undtaget kørsel træder i kraft 1. juli 2026

Fra den 1. juli 2026 skal chauffører overholde arbejdstidsreglerne for mobile lønmodtagere, når de udfører kørsel, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne efter de nationale undtagelser.

Nye arbejdstidsregler for undtaget kørsel træder i kraft 1. juli 2026 >
onsdag 24. juni 2026

Nye takografkrav: Sådan er ledsagebiler omfattet

Efter dialog med Færdselsstyrelsen er der nu nyt om, hvilke ledsagebiler styrelsen anser for omfattet af de nye regler om takograf og køre- og hviletid.

Nye takografkrav: Sådan er ledsagebiler omfattet >