mandag 17. april 2023 08:20

ITD’s formand i ”Luksusfælden” på transportmessen i Herning

Efter en gennemgang af kilometerafgiftens betydning for en typisk dansk vognmand ser ITD ikke andre muligheder end at spørge Jan Swyrtz fra programmet ”Luksusfælden” til råds. For når det ikke kan lade sig gøre at skifte til el-lastbiler, hvad skal vognmændene så gøre for at få pengene til at række? Det vil Jan Swyrtz sammen med ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, blive klogere på, når programværten fra Luksusfælden torsdag gæster ITD’s stand på transportmessen i Herning.

Der er ikke mange dage til, at Skandinaviens største transportmesse slår dørene op i Herning.

 

Det samme er gældende for lovforslaget om den udskældte kilometerafgift, som behandles i Folketinget torsdag den 20. april.

 

Dermed er der kritisk behov for, at regeringen og de øvrige politikere på Christiansborg får øjnene op for de store problemer, afgiften vil medføre.

 

For stik imod politikernes grønne hensigter viser afgiften sig blot at være ekstra skat, som vil gøre det dyrere at være dansker!

 

Hvor skal pengene komme fra?

Og når det ikke er muligt fluks at skifte til el-lastbiler, hvad skal vognmændene så gøre, når vejskatten rulles ud på de danske veje?

 

Og hvem hænger på regningen, når de mange milliarder skal betales?

 

Det vil Jan Swyrtz fra programmet ”Luksusfælden” prøve at gøre os alle klogere på, når han torsdag den 20. april gæster ITD’s stand på transportmessen. Her vil ITD’s formand, John A. Skovrup, repræsentere en typisk dansk vognmand, som kører med dagligvarer.

 

Alle er velkomne til at komme forbi og se, om pengene rækker for de trængte vognmænd, når Jan Swyrtz lægger de kolde økonomiske facts om den kommende kilometerafgift på den berømte tavle fra Luksusfælden.

 

Arrangementet løber af stablen torsdag den 20. april kl. 13.30-14.15 på ITD’s stand 7111 i hal J.

 

SENESTE ITD NYT
fredag 23. oktober 2026

Sikkerhedskontrolleret luftfragt: Få overblik over godkendelsesprocessen

På Trafikstyrelsens hjemmeside kan du nu finde en mere udførlig beskrivelse af processen for at blive godkendt som transportør af sikkerhedskontrolleret luftfragt.

Sikkerhedskontrolleret luftfragt: Få overblik over godkendelsesprocessen >
torsdag 22. oktober 2026

Nye kørselsregler for lastbiler på E45/E20 ved Kolding fra i dag

Vejdirektoratet oplyser i dag, den 22. oktober, at lastbiler fra dags dato ikke længere må benytte det overledte spor gennem vejarbejdet på E45/E20 Sønderjyske Motorvej ved Kolding i sydgående retning.

Nye kørselsregler for lastbiler på E45/E20 ved Kolding fra i dag >
torsdag 22. oktober 2026

En uge til tilmeldingsfristen: Skal du med til Åbent Vognmandsmøde?

Skarpe oplæg, helstegt pattegris med flødekartofler og masser af lastbiler at kigge på. Der er noget at glæde sig til, når vi holder Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober. Husk at tilmelde dig senest torsdag den 29. oktober.

En uge til tilmeldingsfristen: Skal du med til Åbent Vognmandsmøde? >