torsdag 17. august 2023 11:26

Regeringen må ind i kampen for større lastbiler i EU

Transportminister Thomas Danielsen (V) bør gå aktivt ind i kampen for at få tilladt større lastbiler på vejene i EU. At flytte større mængder gods per udledt CO2, er simpelthen en af de lavest hængende frugter i den grønne omstilling af den tunge vejgodstransport. Modstand beror på misforståelser og spin, mener International Transport Danmark (ITD).

I juli måned fremlagde Europa-Kommissionen sit forslag til en grøn transportpakke, der blandt andet indeholder det længe ventede udspil til nye vægt- og dimensionsregler. Omdrejningspunktet i udspillet er, at Kommissionen vil overlade det til medlemslandene selv, så det bliver den laveste fællesnævner, der bliver gennemgående.

 


- Det er overraskende uambitiøst af Europa-Kommissionen. På den måde bliver Tysklands 40 tons vægtgrænse, der vil sætte niveauet på de lange transitture, mens vi så kan køre frem og tilbage i Danmark og Sverige med 60 tons. Og det er ærgerligt, fordi potentialet alt andet lige er størst på de lange distancer, forklarer adm. direktør Stefan K. Schou fra den internationale transportorganisation ITD.

 


Derfor opfordrer ITD transportminister Thomas Danielsen (V) til, at Danmark går forrest i kampen om at få presset EU til at være mere ambitiøse på de store lastbiler. Selvom EU har indledt vedtagelsesprocessen, så er det stadig kun et udkast, der er sendt i høring. Det er til gengæld nu, at regeringen må i arbejdstøjet og presse på fra dansk side om at få et mere ambitiøst sæt af regler på området.

 


- Den danske regering bør gå proaktivt ind i denne sag og lobbye for, at de nye vægt- og dimensionsregler ikke bliver en fuser, der hverken gavner branchen eller klimaet. Det kan ministeren f.eks. gøre ved at samle de ligesindede lande i en fælles alliance for at lægge et større pres på EU, siger Stefan K. Schou.

SENESTE ITD NYT
mandag 05. oktober 2026

Sikkerhedskontrolleret luftfragt: Bliv godkendt senest 1. december 2026

Kører du med sikkerhedskontrolleret luftfragt, skal din virksomhed være godkendt som transportør af Trafikstyrelsen senest den 1. december 2026. Det gælder også, hvis du kører på vegne af en speditør.

Sikkerhedskontrolleret luftfragt: Bliv godkendt senest 1. december 2026 >
torsdag 01. oktober 2026

ITD: Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling

Folketinget har vedtaget akutplanen for elnettet. International Transport Danmark kalder det et positivt skridt mod større sikkerhed for transportvirksomhedernes investeringer i ellastbiler og ladeinfrastruktur, men understreger, at problemerne langt fra er løst.

ITD: Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling >
torsdag 01. oktober 2026

ITD-direktør om stævning: “Nu går vi ind i anden halvleg”

ITD går ind i næste fase af retssagen mod staten. Stævningen skal tilpasses, så både den nye bødemodel og genbehandlingen af de gamle vejafgiftsbøder bliver udfordret juridisk. Det fortæller direktør Stefan K. Schou i et interview med Transportmagasinet.

ITD-direktør om stævning: “Nu går vi ind i anden halvleg” >