tirsdag 21. februar 2023 08:23

Til næste år er kassen tom - ITD opfordrer til at fortsætte udbygning af rastepladser

Vejdirektoratet sætter tempo på udbygningen af landets rastepladser og vil etablere 163 nye pladser til lastbiler i 2023. Det er positivt, at Vejdirektoratet arbejder hurtigt, men til næste år er de afsatte midler til rastepladser også brugt op. ITD opfordrer til, at politikerne finder midler, så indsatsen kan fortsætte de kommende år.

I 2023 vil Vejdirektoratet anlægge 163 parkeringspladser til lastbiler på rastepladser. Det oplyser direktoratet i en pressemeddelelse.

 

Og allerede til påske vil der stå 52 nye parkeringspladser klar på rasteplads Skærup Vest, mens de resterende vil blive anlagt på Fyn og Sjælland i løbet af 2023.

 

ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, glæder sig over, at Vejdirektoratet prioriterer at få udmøntet midlerne til rastepladser hurtigt.

 

- Det er en rigtig god nyhed, at Vejdirektoratet sætter skub i arbejdet med at få udvidet rastepladser rundt omkring i landet. For vores chauffører har i den grad brug for pladsen derude, så de kan passe deres arbejde og overholde køre- og hviletidsreglerne, siger John A. Skovrup.

 

Samtidig understreger bestyrelsesformanden dog også, at problemet ikke er løst med de 163 nye parkeringspladser.

 

- Jeg bliver dog også nødt til at minde om, at problemet med manglende parkeringspladser på rastepladserne ikke forsvinder, når Vejdirektoratet er færdige med arbejdet senere i år, siger John A. Skovrup.

 

Vejdirektoratet lavede i 2019 en analyse, som viste, at der er overbelægning på 2 ud af 3 rastepladser i hverdage, samt at antallet af parkerede lastbiler på hverdage er stigende.

 

Og der er ikke noget, der tyder på, at den tendens har ændret sig de seneste år, mener John A. Skovrup.

 

- Problemet med manglende parkeringspladser på rastepladser er et af de allerstørste problemer i dagligdagen for chaufførerne. En bøde koster over 2000 kr., og der bliver hvert år langet flere tusind af dem ud, siger John A. Skovrup og fortsætter.

 

- Og det er med til at skræmme gode folk væk fra branchen, når man skal betale penge for gå på arbejde. Så det er afgørende for os, at der er politisk vilje hos partierne og transportminister Thomas Danielsen til at fortsætte indsatsen for flere rastepladser de kommende år, siger John. A. Skovrup, som foreslår, at det sker som en fast årlig bevilling frem mod 2030.

SENESTE ITD NYT
fredag 30. oktober 2026

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia

Fra i dag, den 30. oktober, til den 9. november gælder der på udvalgte tidspunkter kørselsrestriktioner for lastbiler over 12 ton på A2 Hemus mellem Sofia og Botevgrad. Restriktionerne skyldes akut reparationsarbejde i Topli Dol-tunnelen.

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia >
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >
torsdag 29. oktober 2026

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november

Fra den 2. november 2026 ændrer Toldstyrelsen kontaktvejene til Kundecentret for spørgsmål om told og toldsystemer. Fremover kan du benytte en ny kontaktformular til skriftlige henvendelser, mens telefoniske henvendelser samles på ét nummer.

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november >