tirsdag 05. marts 2024 08:37

En økonomisk håndsrækning til meningsfyldte projekter

Meningsfyldte projekter, der på den ene eller den anden måde styrker vejgodstransportbranchen, er vigtige for erhvervet. Derfor giver FDE Fonden dig endnu engang mulighed for at søge økonomisk støtte til dit projekt – du skal blot sende din ansøgning senest den 31. marts 2024.

Det er mange forskellige typer af projekter, der kan få økonomisk støtte af FDE Fonden, og du kan således søge støtte, hvis du:  

 

-          Har et forsknings- og innovationsprojekt, der understøtter godstransport og logistik, f.eks. inden for områder som ”Klima og miljø”, ”Digitalisering og automatisering” eller ”Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft”.

-          Har ideer til et projekt, der fremmer færdselssikkerheden i forhold til lastbiler.

-          Som uddannelsesinstitution direkte rettet mod godstransport- og logistikområdet ønsker økonomisk støtte inden for videnspredning og uddannelse i forhold til løbende udvikling af uddannelsernes indhold og udvikling af nye uddannelser.

-          Har planer om et projekt til at styrke erhvervets image eller historie, f.eks. fastholdelse af dansk landevejstransports historie eller seniorarrangementer for forhenværende indehavere og ledere af vognmands- eller transportvirksomheder.

-          Har kendskab til vognmænd, chauffører eller administrative medarbejdere i branchen, der på grund af færdselsuheld, alvorlig sygdom eller lignende er kommet i en trængt og ulykkelig situation.

 

Du kan læse mere om, hvordan du søger samt sende din ansøgning på FDE Fondens hjemmeside her.

Her finder du også eksempler på, hvad Fonden tidligere har bevilliget penge til.

 

Send din ansøgning afsted senest den 31. marts 2024, så er dit projekt forhåbentlig blandt dem, der får en økonomisk håndsrækning fra FDE Fonden. Fondens bestyrelse forventer, at der kan udsendes svar på ansøgningerne i juni 2024.

 

SENESTE ITD NYT
fredag 30. oktober 2026

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia

Fra i dag, den 30. oktober, til den 9. november gælder der på udvalgte tidspunkter kørselsrestriktioner for lastbiler over 12 ton på A2 Hemus mellem Sofia og Botevgrad. Restriktionerne skyldes akut reparationsarbejde i Topli Dol-tunnelen.

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia >
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >
torsdag 29. oktober 2026

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november

Fra den 2. november 2026 ændrer Toldstyrelsen kontaktvejene til Kundecentret for spørgsmål om told og toldsystemer. Fremover kan du benytte en ny kontaktformular til skriftlige henvendelser, mens telefoniske henvendelser samles på ét nummer.

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november >