mandag 01. december 2025 13:29

Endeligt farvel til hastighedskontrolattesterne

Efter flere års pres fra ITD er kravet om en hastighedsattest nu officielt fortid. En klar administrativ lettelse, der sparer vognmænd tid, penge og bøvl, fastslår ITD’s formand, John Agervig Skovrup.

Fra i dag, mandag den 1. december 2025, bortfalder kravet om hastighedsattest for lastbiler med hastighedsbegrænser. Fremover skal der dermed ikke længere medbringes en særskilt attest ved kontrol. Det er en markant forenkling af reglerne og en vigtig lettelse i vognmændenes hverdag, siger ITD’s formand, John Agervig Skovrup:

 

”Det her er en rigtig god dag for danske vognmænd. Kravet om hastighedsattesten har været en meningsløs og konkurrenceforvridende byrde, som kun fandtes i Danmark. Og nu er den væk! Det er i høj grad resultatet af, at vi i ITD har presset på i flere år – og det beviser, at vedholdende dialog og dokumentation virker.”

 

ITD har gennem længere tid dokumenteret over for både Færdselsstyrelsen og Transportministeriet, at kravet om hastighedsattesten ikke øger trafiksikkerheden, men blot er en økonomisk byrde for vognmændene. Kravet var en dansk særregel, der kostede op mod 1.000 kroner pr. lastbil og samtidig betød, at bilerne skulle tages ud af drift for at blive testet. Med afskaffelsen fjernes dermed en unødig og konkurrenceforvridende omkostning.

 

Makshastighed skal fremover fremgå af installationsmærket

Selv om hastighedsattesten bortfalder, skal lastbilerne fortsat være forsynet med et synligt installationsmærke, der udstedes ved det obligatoriske 2-års eftersyn. Fremover skal mærket indeholde lastbilens makshastighed og – som hidtil – DK-nummeret på det autoriserede værksted, dækdimension, dato for installationen samt lastbilens stelnummer.

 

“Fremover kan kontrollen foregå enkelt og uden bøvl. Det er en løsning, der fungerer i praksis, og som ikke påfører vognmændene unødige omkostninger. Det er sådan, reglerne bør skrues sammen,” siger John Agervig Skovrup.

 

Med det glædelige farvel til hastighedskontrolattesten er endnu en unødig byrde nu fjernet. ITD fortsætter arbejdet for mere fair og forenklede rammevilkår for danske vognmænd.

SENESTE ITD NYT
torsdag 05. november 2026

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret?

Nylige cyberangreb mod køle- og frysesystemer flere steder i Europa har skabt opmærksomhed om risikoen for virksomheder, der opbevarer og transporterer temperaturfølsomme fødevarer. Angrebene kan få alvorlige konsekvenser for fødevaresikkerheden. Vi opfordrer derfor til, at du gennemgår sikkerheden i virksomhedens kølesystemer.

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret? >
torsdag 05. november 2026

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner

ITD’s medlemmer modtager i øjeblikket store mængder vejafgiftsbøder. Organisationens juridiske afdeling får nogle dage op mod 100 bøder ind til behandling, og over 95 procent lyder på den højeste sats. Det understreger behovet for at ændre bødemodellen, siger administrerende direktør Stefan K. Schou.

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner >
mandag 02. november 2026

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde

Verdenssituationen, dansk politik og transportbranchens egne udfordringer var på programmet, da ITD lørdag samlede mere end 100 branchefolk til Åbent Vognmandsmøde hos Scania i Ishøj.

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde >