onsdag 15. oktober 2025 12:35

Lovforslag lægger op til at fjerne krav om hastighedsattest – stor sejr for ITD og de danske vognmænd

Færdselsstyrelsen har netop sendt et lovforslag i høring, der vil afskaffe kravet om hastighedsattest for lastbiler og busser. Det er en markant forenkling af reglerne og en stor sejr for ITD, som i flere år har arbejdet for at få fjernet den unødvendige og dyre ordning.

Med et nyt lovforslag lægges op til et længe ventet opgør med kravet om hastighedsattester for lastbiler - en særregel, der alene anvendes i Danmark, og som hvert år koster danske vognmænd mange millioner kroner.

”Det her er en kæmpe lettelse for vognmændene. Hastighedsattesten har været en dyr og meningsløs byrde, som ingen af vores nabolande har haft”, siger ITD’s formand, John Agervig Skovrup.

ITD: Tak til transportministeren for at lytte
John Agervig Skovrup fremhæver, at ændringen er resultatet af et langvarigt pres fra ITD og en tæt dialog med både Færdselsstyrelsen og Transportministeriet:

”Vi har arbejdet på det her i flere år, fordi det ganske enkelt ikke gav mening, at danske vognmænd skulle betale for en attest, som ikke havde nogen reel trafiksikkerhedsmæssig værdi. Derfor er det utrolig positivt, at transportministeren og myndighederne nu har lyttet og lægger op til at fjerne kravet”.

Forslaget i hovedtræk
Høringsudkastet indebærer, at den gældende bekendtgørelse om installation og plombering af hastighedsbegrænsere ophæves. Samtidig ændres to andre bekendtgørelser, så kravene til kontrolattester fjernes. Fremover vil det være tilstrækkeligt, at værksteder med autorisation til takografarbejde kan installere og justere hastighedsbegrænsere.

Ifølge Erhvervsstyrelsens vurdering vil den forslåede ændring medføre administrative lettelser for erhvervslivet på over 26 mio. kroner årligt.

Lang kamp for afskaffelse
ITD har gennem flere år arbejdet målrettet for at få fjernet hastighedsattesten og har gentagne gange rejst sagen overfor Færdselsstyrelsen og Transportministeriet. Efter ITD’s seneste henvendelse i oktober 2024 lovede transportminister Thomas Danielsen at se nærmere på reglerne – og nu ser resultatet endelig ud til at blive virkelighed.

”Det her viser, at det nytter at stå fast og blive ved med at rejse de sager, der giver vores medlemmer unødige omkostninger. Det er et rigtig godt eksempel på, at vedholdende dialog og dokumentation kan føre til reel forbedring”, siger John Agervig Skovrup.

Forventet ikrafttrædelse
Lovforslaget blev sendt i høring den 15. oktober med forslag om, at de nye regler træder i kraft allerede den 1. december 2025. Læs mere og se forslaget på høringsportalen.dk.

SENESTE ITD NYT
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >
torsdag 29. oktober 2026

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november

Fra den 2. november 2026 ændrer Toldstyrelsen kontaktvejene til Kundecentret for spørgsmål om told og toldsystemer. Fremover kan du benytte en ny kontaktformular til skriftlige henvendelser, mens telefoniske henvendelser samles på ét nummer.

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november >
onsdag 28. oktober 2026

Åbent Vognmandsmøde: Husk at tilmelde dig senest i morgen

På lørdag samler vi branchen til Åbent Vognmandsmøde hos Scania i Ishøj. Her skal vi omkring både verdenssituationen, dansk politik og transportbranchen, inden vi sætter os til bords med helstegt pattegris og flødekartofler. Vil du med? Så husk, at sidste tilmeldingsfrist er i morgen, torsdag den 29. oktober.

Åbent Vognmandsmøde: Husk at tilmelde dig senest i morgen >