tirsdag 29. april 2025 15:44

Vejafgift: Bøder for over 107 mio. kr. sprænger politiske forventninger

På under tre måneder har staten udstedt vejafgiftsbøder for over 107 mio. kr. – næsten det dobbelte af, hvad politikerne havde budgetteret med for hele 2025. Det afslører Avisen Danmark i dag på baggrund af en aktindsigt, som ITD har modtaget fra Færdselsstyrelsen.

Avisen Danmark kan i dag afsløre, at vejafgiftsbøder til vognmænd har vist sig at være en langt bedre forretning for staten, end politikerne havde budgetteret med. Oplysningerne stammer fra en aktindsigt, som ITD har modtaget fra Færdselsstyrelsen.

 

Aktindsigten viser, at der fra den 2. januar til den 26. marts 2025 er udstedt 24.000 vejafgiftsbøder. Det betyder, at vognmændene i årets første kvartal samlet har modtaget bøder for over 107 mio. kr.

 

I Finansloven 2025 er statens forventede årsindtægt fra vejafgiftsbøder sat til 57,8 mio. kr. Den grænse er nu allerede overskredet, da der på nuværende tidspunkt er udstedt næsten det dobbelte - på under tre måneder.

 

Folketinget vedtager bødefordobling trods massiv bøderegn

I sidste uge vedtog Folketinget transportministerens lovforslag om at fordoble den vejledende bødesats for vejafgiftsovertrædelser fra 4.500 kr. pr. dag til 9.000 kr. pr. dag.

 

“Det er helt uacceptabelt, at man vælger at fordoble bødetaksten, før der er styr på det system, der udsteder bøderne,” siger John Agervig Skovrup.

 

Bødefordoblingen, som ITD har advaret mod siden dag ét, skaber stor usikkerhed i branchen. Det skyldes særligt, at de vognmænd, som rammes af bøderegnen, fortsat ikke bliver mødt med den konduite, som transportministeren ellers gentagne gange har lovet.

 

Du kan læse mere i dagens artikel i Avisen Danmark her. 

SENESTE ITD NYT
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >
torsdag 29. oktober 2026

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november

Fra den 2. november 2026 ændrer Toldstyrelsen kontaktvejene til Kundecentret for spørgsmål om told og toldsystemer. Fremover kan du benytte en ny kontaktformular til skriftlige henvendelser, mens telefoniske henvendelser samles på ét nummer.

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november >
onsdag 28. oktober 2026

Åbent Vognmandsmøde: Husk at tilmelde dig senest i morgen

På lørdag samler vi branchen til Åbent Vognmandsmøde hos Scania i Ishøj. Her skal vi omkring både verdenssituationen, dansk politik og transportbranchen, inden vi sætter os til bords med helstegt pattegris og flødekartofler. Vil du med? Så husk, at sidste tilmeldingsfrist er i morgen, torsdag den 29. oktober.

Åbent Vognmandsmøde: Husk at tilmelde dig senest i morgen >