onsdag 03. september 2025 13:20

Vejafgift: ITD stævner flere ministerier for ulovlig bødepraksis

Brancheorganisationen International Transport Danmark har stævnet Transportministeriet og Skatteministeriet for at bryde loven i forbindelse med den kilometerbaserede vejafgift.

Siden den kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft den 1. januar 2025, har ordningen givet anledning til betydelig utilfredshed blandt danske vognmænd. Udover den samlede mængde bøder har den faste bødesats på først 4.500 kroner og siden 9.000 kroner været genstand for kritik.

 

Netop den faste bødesats har International Transport Danmark tidligere klaget over til EU-Kommissionen, fordi man mener, at vejafgiftens bødepraksis er i strid med EU-retten.

 

Nu eskalerer sagen yderligere, da vognmandsorganisationen nu officielt har stævnet både Transportministeriet og Skatteministeriet ved de danske domstole.

 

”Det her er en kæmpe retspolitisk skandale, hvor den danske stat fuldstændig har tromlet et dansk erhverv midt over. Efter næsten 41.000 ulovlige bøder på i alt omkring 200 millioner kroner kan vi ikke vente længere. Derfor går vi nu til domstolene,” siger administrerende direktør for International Transport Danmark, Stefan K. Schou. 

 

Er bødepraksis ulovlig?

Brancheorganisationen henviser til EU’s proportionalitetsprincip, hvor det fremgår, at en fast bøde uden hensyn til omstændighederne ikke er lovlig. Senest blev det fastslået ved EU-Domstolen i november 2024.

 

Stævningen kan få store konsekvenser for vejafgiftens start i Danmark, hvor vognmændene peger på, at samtlige bøder kan ende med at blive annulleret.

 

”De ulovlige bøder skal trækkes tilbage, det er klart. Dernæst skal Danmark tilrette sanktionsmodellen, så den ikke længere er i strid med EU-lovgivningen. Vi har fra start anbefalet at bruge en trappemodel, som man har i f.eks. Tyskland,” udtaler Stefan K. Schou.

 

Ved udgangen af juli 2025 var der udstedt 40.534 bøder på sammenlagt 195.777.000 kroner. Samtlige af disse er udstedt på en fast takst på 4.500 kroner og fra 1. juli 9.000 kroner. Regeringen har i finansloven budgetteret med bødeindtægter på i alt 58,7 millioner kroner for hele 2025. 

 

International Transport Danmark er repræsenteret af advokat Sune Klinge fra advokatfirmaet offersen : christoffersen. Datoen for første retsmøde er endnu ikke fastlagt.

SENESTE ITD NYT
torsdag 05. november 2026

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret?

Nylige cyberangreb mod køle- og frysesystemer flere steder i Europa har skabt opmærksomhed om risikoen for virksomheder, der opbevarer og transporterer temperaturfølsomme fødevarer. Angrebene kan få alvorlige konsekvenser for fødevaresikkerheden. Vi opfordrer derfor til, at du gennemgår sikkerheden i virksomhedens kølesystemer.

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret? >
torsdag 05. november 2026

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner

ITD’s medlemmer modtager i øjeblikket store mængder vejafgiftsbøder. Organisationens juridiske afdeling får nogle dage op mod 100 bøder ind til behandling, og over 95 procent lyder på den højeste sats. Det understreger behovet for at ændre bødemodellen, siger administrerende direktør Stefan K. Schou.

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner >
mandag 02. november 2026

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde

Verdenssituationen, dansk politik og transportbranchens egne udfordringer var på programmet, da ITD lørdag samlede mere end 100 branchefolk til Åbent Vognmandsmøde hos Scania i Ishøj.

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde >