fredag 03. oktober 2025 12:57

Vejafgiftsbøder udstedes ikke til flere lande

De danske myndigheder udsteder ikke vejafgiftsbøder til køretøjer fra Ungarn og Spanien, afslører nye oplysninger. International Transport Danmark kalder det endnu et eksempel på, hvordan den kilometerbaserede vejafgift er hastet igennem, mens Danmarksdemokraterne kalder det en åbenlys konkurrenceforvridning.

Transportminister Thomas Danielsen har oplyst Folketinget, at myndighederne ikke udsteder bøder til selskaber fra Ungarn og Spanien, selvom de ikke betaler vejafgift.

Afsløringen kommer efter, at Danmarksdemokraternes transportordfører, Kenneth Fredslund Petersen, har spurgt ministeren, hvorfor myndighederne ikke har udstedt én eneste bøde til transportvirksomheder fra Ungarn, Spanien og Portugal.

Den 2. oktober faldt svaret, hvor transportminister Thomas Danielsen fortæller, at der ikke er registreret overtrædelser af køretøjer fra Portugal, mens myndighederne ikke har mulighed for at slå oplysninger op på spanske og ungarske køretøjer i det fælleseuropæiske myndighedsregister EUCARIS.

”Det her er endnu et eksempel på, hvad vi har vidst længe: Den kilometerbaserede vejafgift er blevet hastet igennem, og resultatet er en opstartskatastrofe af olympiske dimensioner,” siger formand for International Transport Danmark, John Agervig Skovrup.

Danmarksdemokraterne rejser kritik

Hos Danmarksdemokraterne, der rejste spørgsmålet, er man også stærkt kritiske.

”Danske vognmænd udsættes for åbenlys konkurrenceforvridning anført af den danske stat, der har gennemtrumfet et system, der ikke var klar. Man kan kun ryste på hovedet,” udtaler transportordfører Kenneth Fredslund Petersen.

Transportminister Thomas Danielsen oplyser yderligere i svaret, at køretøjer fra Spanien har kørt 3,6 mio. km på det afgiftsbelagte vejnet, mens det fra Ungarn drejer sig om 3,4 mio. km og 1,2 mio. km fra Portugal.

International Transport Danmark har tidligere søgt aktindsigt i årsagen til de manglende bødeudstedelser, men Sund & Bælt valgte at mørklægge dataene og afviste aktindsigterne.

Ved udgangen af august var der udstedt 43.333 bøder på sammenlagt 220.972.500 kr. Regeringen havde budgetteret med 58,7 mio. kr. i bødeindtægter for hele 2025.

SENESTE ITD NYT
fredag 09. oktober 2026

Kun to virksomhedsadgange til EMS2-vejnettet er godkendt: ITD efterlyser screening efter svensk model

Et nyt ministersvar viser, at kun to ruter er godkendt under virksomhedsordningen for dobbelttrailervogntog siden november 2024. Det understreger igen behovet for at foretage screening efter den svenske model, siger køreteknisk ekspert Steffen Johannsen.

Kun to virksomhedsadgange til EMS2-vejnettet er godkendt: ITD efterlyser screening efter svensk model >
fredag 09. oktober 2026

ITD-direktør: Den nye bødemodel er en akademisk skrivebordsøvelse

Regeringen har ikke lavet nogen beregninger af, hvordan den nye vejafgiftsbødemodel vil påvirke bødeudstedelsen. Det skærper ITD’s mistanke om, at modellen kun er en lempelse på papiret, siger administrerende direktør Stefan K. Schou til Lastbil Magasinet.

ITD-direktør: Den nye bødemodel er en akademisk skrivebordsøvelse >
torsdag 08. oktober 2026

Tjek din Telepass og minimér risikoen for bøder

For at mindske risikoen for bøder i forbindelse med betaling af vejafgift anbefaler vi, at du gennemgår dine Telepass-enheder og kontrollerer, at de er korrekt installeret og tilmeldt de relevante lande. Vi anbefaler desuden, at du udskifter Telepass SAT med Telepass K1.

Tjek din Telepass og minimér risikoen for bøder >