Halvandet år uden tilbagebetaling af fejlopkrævet vejafgift

Siden den kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft den 1. januar 2025, har ITD set flere tusinde tilfælde, hvor virksomheder er endt med at betale for meget i vejafgift.

Langt størstedelen af fejlopkrævningerne skyldes, at der er blevet opkrævet afgift to gange for den samme kørsel, for eksempel hvis der har været to aktive vejafgiftsbokse i køretøjet. Der er også eksempler på virksomheder, der har betalt for meget som følge af fejlregistreringer i Motorregistret, og enkelte tilfælde af vognmænd, der er blevet opkrævet vejafgift på egen grund.

Mere end halvandet år senere er der endnu ikke sket én eneste tilbagebetaling af den fejlopkrævede afgift til virksomhederne.

ITD har gennem længere tid rejst problemet over for de relevante myndigheder, men uden at der er kommet den nødvendige afklaring. Derfor har ITD nu henvendt sig til skatteministeren og bedt ham om at gå ind i sagen og sikre, at der bliver fundet en klar og effektiv model for tilbagebetalingen.

”Det er helt uholdbart, at danske virksomheder skal vente i ubestemt tid på at få deres egne penge igen. Når det er konstateret, at der er opkrævet for meget, burde det være en selvfølge, at pengene tilbagebetales inden for en rimelig tid. Det er jo samme princip, som hvis en privat borger har betalt for meget i skat. Så får man naturligvis pengene tilbage. Det bør ikke være anderledes for virksomhederne,” siger Stefan K. Schou, administrerende direktør i ITD.

Vognmænd har betydelige beløb fanget i systemet

For nogle vognmænd er der tale om betydelige beløb. Flere vognmænd har aktuelt flere hundredetusinde kroner til gode hos staten, men mangler klar besked om, hvorvidt de får pengene retur og i så fald hvornår og hvordan.

Allerede inden den kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft, efterlyste ITD en model for, hvordan fejlopkrævet afgift hurtigt kunne tilbageføres til virksomhederne.

”I ITD har vi beskæftiget os med vejafgifter i mere end 30 år, og den erfaring har lært os, at der i så omfattende systemer indimellem vil ske fejl. Det afgørende er, at der er en enkel og effektiv måde at få dem rettet på. Den løsning mangler vi stadig,” siger Stefan K. Schou.

En række principielle klagesager, der skal være med til at fastlægge praksis på området, har ligget til behandling hos Vejdirektoratet i mange måneder. Selve klageforløbet giver også anledning til usikkerhed, fordi flere centrale spørgsmål, herunder om der skal klages over hver enkelt fejlopkrævning pr. køretøj pr. dag, endnu ikke er afklaret. Dertil kommer tekniske udfordringer med klagesystemet, som har stået på i næsten et halvt år.