lørdag 28. marts 2026 13:40

International Transport Danmark forynger bestyrelsen med nyt medlem

På International Transport Danmarks generalforsamling gav medlemmerne genvalg til bestyrelsesformand John Agervig Skovrup. Samtidig blev bestyrelsen forynget med et nyt medlem, og tre nye suppleanter trådte til.

Lørdag den 28. marts 2026 afholdt International Transport Danmark (ITD) ordinær generalforsamling i ITD Huset i Padborg. Der var genvalg til brancheorganisationens formand, John Agervig Skovrup, der har været formand siden 2022.

 

Også Jens Peter Fallesen, Jørn Kudsk og Michael Hansen blev genvalgt til ITD’s bestyrelse. Samtidig blev Klaus Jensen valgt ind i bestyrelsen efter tidligere at have været suppleant. Klaus Jensen er anden generation i familievirksomheden Brdr. Jensens Godstransport, der ligger på Nordfalster.

 

På forhånd var det meldt ud, at bestyrelsesmedlem Ole Velbæk samt suppleanterne Leo Andersen og Jens Aage Daugaard ikke genopstillede. Dermed blev der også gjort plads til nye profiler i organisationens bestyrelse.

 

“Jeg er både stolt og glad for den tillid, medlemmerne har vist – ikke kun til mig, men til hele bestyrelsen. Vi står midt i en vigtig tid for branchen, og derfor betyder det meget, at vi har et stærkt mandat til at fortsætte arbejdet. Jeg glæder mig til at tage fat sammen med både nye og erfarne kræfter,” siger den genvalgte bestyrelsesformand, John Agervig Skovrup. 

 

International Transport Danmarks bestyrelse består nu af følgende medlemmer:

Formand: John Agervig Skovrup (J.A. Skovrup ApS, Bække)

Næstformand: Jens Peter Fallesen (Frema Transport ApS, Ishøj)

 

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Christina Baun Hansen (AH Fragt A/S, Vejen)

Jørn Kudsk (Kudsk & Nissum A/S, Vojens)

Klaus Jensen (Brdr. Jensens Godstransport A/S, Nørre Alslev)

Michael Hansen (Løgumkloster Vognmandsforretning ApS, Løgumkloster)

René Bülow (R&N Transport ApS, Harndrup)

 

Suppleanter:

Hans Sørensen (Hans Sørensen Transport ApS, Outrup)

Rasmus De Klerk Jørgensen (HV-Transport A/S, Herning)

Teddy Tiufkær (Teddy C. Tiufkær ApS, Jægerspris)

 

Bestyrelsesmedlemmer i ITD vælges for to år ad gangen, mens suppleanter vælges for et år ad gangen.

SENESTE ITD NYT
fredag 30. oktober 2026

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia

Fra i dag, den 30. oktober, til den 9. november gælder der på udvalgte tidspunkter kørselsrestriktioner for lastbiler over 12 ton på A2 Hemus mellem Sofia og Botevgrad. Restriktionerne skyldes akut reparationsarbejde i Topli Dol-tunnelen.

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia >
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >
torsdag 29. oktober 2026

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november

Fra den 2. november 2026 ændrer Toldstyrelsen kontaktvejene til Kundecentret for spørgsmål om told og toldsystemer. Fremover kan du benytte en ny kontaktformular til skriftlige henvendelser, mens telefoniske henvendelser samles på ét nummer.

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november >