fredag 09. oktober 2026 13:39

ITD-direktør: Den nye bødemodel er en akademisk skrivebordsøvelse

Regeringen har ikke lavet nogen beregninger af, hvordan den nye vejafgiftsbødemodel vil påvirke bødeudstedelsen. Det skærper ITD’s mistanke om, at modellen kun er en lempelse på papiret, siger administrerende direktør Stefan K. Schou til Lastbil Magasinet.

Den nye bødemodel for vejafgiftsovertrædelser skulle sikre større proportionalitet mellem vejafgiftsovertrædelser og bødernes størrelse. Men inden modellen blev indført, havde regeringen ikke skønnet over, hvor mange bøder der ville lande på henholdsvis 2.000, 4.000 og 9.000 kroner.

 

Det bekræfter transportminister Signe Munk i et svar til Folketingets Transportudvalg. Svaret vækker bekymring hos International Transport Danmark (ITD): “Det bestyrker os i vores frygt for, at det her mest er en akademisk skrivebordsøvelse for at efterkomme kravet om proportionalitet,” siger Stefan K. Schou, administrerende direktør, i et interview med Lastbil Magasinet. 

 

Spørgsmålet er stillet af Danmarksdemokraternes transportordfører Hans Kristian Skibby. Han har bedt ministeren oplyse, hvilken fordeling mellem de tre bødesatser og tilfælde uden bøde ministeriet forventede før indførelsen af modellen, og hvilke beregninger, data eller øvrige forudsætninger forventningen byggede på.

 

ITD-direktør: Regeringen kan ikke køre på autopilot

Stefan K. Schou mener, at den nye bødemodel i for høj grad er indrettet efter hensynet til myndighedernes administration frem for vognmændenes retssikkerhed:

 

”De er meget optagede af, at det her ikke skal blive alt for besværligt for myndighedernes side. Det skal køre så automatisk som muligt. Men når man indfører lov, skal der være retssikkerhed, og man kan ikke køre på autopilot hele vejen,” siger Stefan K. Schou til Lastbil Magasinet.

 

ITD fastholder retssagen mod staten og arbejder for øjeblikket på en ny stævning, der skal udfordre den nye bødepraksis og genbehandlingen af de gamle bøder. Læs hele interviewet med Stefan K. Schou hos Lastbil Magasinet her.

SENESTE ITD NYT
torsdag 05. november 2026

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret?

Nylige cyberangreb mod køle- og frysesystemer flere steder i Europa har skabt opmærksomhed om risikoen for virksomheder, der opbevarer og transporterer temperaturfølsomme fødevarer. Angrebene kan få alvorlige konsekvenser for fødevaresikkerheden. Vi opfordrer derfor til, at du gennemgår sikkerheden i virksomhedens kølesystemer.

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret? >
torsdag 05. november 2026

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner

ITD’s medlemmer modtager i øjeblikket store mængder vejafgiftsbøder. Organisationens juridiske afdeling får nogle dage op mod 100 bøder ind til behandling, og over 95 procent lyder på den højeste sats. Det understreger behovet for at ændre bødemodellen, siger administrerende direktør Stefan K. Schou.

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner >
mandag 02. november 2026

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde

Verdenssituationen, dansk politik og transportbranchens egne udfordringer var på programmet, da ITD lørdag samlede mere end 100 branchefolk til Åbent Vognmandsmøde hos Scania i Ishøj.

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde >