fredag 18. september 2026 14:13

Vejafgift: Ny sanktionsmodel – men stadig flest bøder på 9.000 kroner

Den nye bødepraksis er trådt i kraft, men størstedelen af de bøder, ITD ser, er stadig på 9.000 kroner. ITD's direktør kalder det "bemærkelsesværdigt", men understreger, at der endnu er for få sager til at drage endelige konklusioner.

International Transport Danmark (ITD) har i den seneste uge set en række af de første vejafgiftsbøder, der er udstedt efter de nye retningslinjer, som trådte i kraft den 26. Juni 2026.

 

Kun én af de bøder, ITD indtil nu har set, er på et lavere beløb end de 9.000 kroner, som var den faste bødesats frem til ændringen. De nye retningslinjer opererer ellers med tre vejledende bødeniveauer, hvor 9.000 kroner er det højeste.

 

Det er endnu for tidligt at sige, hvordan bøderne generelt vil fordele sig, men de første sager vækker bekymring hos ITD:

 

”Vi kan ikke konkludere noget endeligt ud fra de sager, vi har set indtil nu. Men det er bemærkelsesværdigt, at næsten alle bøderne ligger på 9.000 kroner. Det understøtter vores vurdering af, at ændringen kun i begrænset omfang vil gøre en forskel for de vognmænd, der rammes af fejl,” siger Stefan K. Schou, administrerende direktør i ITD.

 

Da den nye sanktionsmodel blev præsenteret, gennemgik ITD 1.050 bødesager. Analysen viste, at mindst tre ud af fire fortsat ville udløse den højeste bøde på 9.000 kroner.

 

Også sager fra pauseperioden bliver behandlet

En del af de nyudstedte bøder vedrører overtrædelser begået mellem den 18. december 2025 og den 26. juni 2026. I den periode blev kun særlige sager behandlet, mens de øvrige sager var sat i bero.

 

At denne gruppe sager nu bliver taget op, får ITD til at efterlyse en samlet melding om håndteringen af de gamle bødesager:

 

”Det havde været rimeligt med en samlet melding om, hvordan de gamle sager bliver håndteret, før behandlingen af de berostillede sager blev sat i gang igen. Vognmændene har brug for at vide, hvor de står,” siger Stefan K. Schou.

 

Stadig ingen løsning på de gamle bøder

Tilbage står spørgsmålet om de bøder, der allerede var udstedt efter den gamle bødepraksis, da den ordinære bødeudstedelse blev sat i bero den 18. december 2025.

 

Efter at være blevet stævnet af ITD tilkendegav de to ansvarlige ministerier i juni 2026, at den hidtidige praksis ikke var i overensstemmelse med EU-rettens proportionalitetsprincip. Den blev derfor erstattet af den nye model med vejledende bødeniveauer på 2.000, 4.000 og 9.000 kroner.

 

Myndighederne oplyste samtidig, at der blev arbejdet på en proces for håndteringen af de allerede udstedte bøder. Den proces er fortsat ikke meldt ud.

 

ITD fastholder kravet om, at bøder udstedt efter den tidligere praksis skal annulleres.

SENESTE ITD NYT
torsdag 05. november 2026

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret?

Nylige cyberangreb mod køle- og frysesystemer flere steder i Europa har skabt opmærksomhed om risikoen for virksomheder, der opbevarer og transporterer temperaturfølsomme fødevarer. Angrebene kan få alvorlige konsekvenser for fødevaresikkerheden. Vi opfordrer derfor til, at du gennemgår sikkerheden i virksomhedens kølesystemer.

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret? >
torsdag 05. november 2026

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner

ITD’s medlemmer modtager i øjeblikket store mængder vejafgiftsbøder. Organisationens juridiske afdeling får nogle dage op mod 100 bøder ind til behandling, og over 95 procent lyder på den højeste sats. Det understreger behovet for at ændre bødemodellen, siger administrerende direktør Stefan K. Schou.

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner >
mandag 02. november 2026

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde

Verdenssituationen, dansk politik og transportbranchens egne udfordringer var på programmet, da ITD lørdag samlede mere end 100 branchefolk til Åbent Vognmandsmøde hos Scania i Ishøj.

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde >