onsdag 29. juli 2026 11:05

“Vognmanden” gør sommerstatus

I det nye afsnit af ITD's podcast “Vognmanden” samler værterne op på et begivenhedsrigt første halvår i branchen og ser frem mod nogle af efterårets vigtigste dagsordener.

John Agervig Skovrup og Anders Lau skruer lidt ned for tempoet og samler op på nogle af de mange sager, der har fyldt hos International Transport Danmark (ITD) og i transportbranchen i første halvår af 2026.

 

“Der er sket rigtig meget, og nogle af de sager, vi tidligere har talt om i "Vognmanden", har rykket sig. Andre venter stadig på en løsning. Vi har også fået en ny regering og en ny transportminister, som blandt andet overtager ansvaret for vores vejafgiftsstævning,” siger John Agervig Skovrup, formand for ITD.

 

Samtidig står branchen overfor et konkret problem: Mange vognmænd er klar til at investere i ellastbiler, men risikerer at vente i årevis på den nødvendige strøm. Derfor efterlyser John både en hurtigere udbygning af elnettet og en bredere palet af grønne løsninger, der blandt andet omfatter biogas og alternative brændstoffer.

 

Unge kræfter og fællesskab i branchen

Værterne følger også op på toldsituationen i Padborg og ser nærmere på Hobro Efterskoles nye valgfag “Truck”, der skal give unge mulighed for at opleve lastbiler, transport og uddannelsesveje på nært hold.

 

“Vi skal have fat i de unge tidligt og vise dem alt det, vores branche kan. Derfor er det fantastisk, når en efterskole åbner døren til lastbiler, transport og uddannelser. Jeg håber, at flere lader sig inspirere og følger det gode eksempel,” siger John Agervig Skovrup.

 

Undervejs bliver der også plads til at tale om friske historier fra landevejen, unge truckspottere, fællesskabet blandt chauffører og vognmænd samt ITD’s faglige og regionale netværk. Lyt med til det nye afsnit af “Vognmanden” på Spotify eller Apple Podcasts.

SENESTE ITD NYT
mandag 09. november 2026

Ny vejledning om smittebeskyttelse ved transport af dyr og animalske biprodukter

Fødevarestyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om smittebeskyttelse. Vejledningen beskriver blandt andet transportørernes ansvar for at forebygge spredning af smitsomme dyresygdomme og er relevant for dig, der transporterer levende dyr eller animalske produkter, herunder animalske biprodukter.

Ny vejledning om smittebeskyttelse ved transport af dyr og animalske biprodukter >
mandag 09. november 2026

Problemer i Tyskland? Få juridisk hjælp gennem dit medlemskab

Har du fået en bøde i Tyskland, står en af dine chauffører midt i en kontrol, eller har du spørgsmål til de tyske regler? Som medlem er der hjælp at hente gennem vores juridiske rådgivning, når du støder på problemer eller spørgsmål i forbindelse med kørsel i Tyskland.

Problemer i Tyskland? Få juridisk hjælp gennem dit medlemskab >
fredag 06. november 2026

Nye ændringer på E20/E45 ved Kolding fremrykkes

Det overledte spor ventes fjernet i begyndelsen af december. Derefter kan trafikken igen afvikles som før vejarbejdet, dog fortsat med smalle spor og nedsat hastighed.

Nye ændringer på E20/E45 ved Kolding fremrykkes >