mandag 23. december 2024 09:25

Glædelig jul fra formandens førerhus

Velkommen til nyhedsbrevet ”Nyt fra formandens førerhus”, som ITD’s bestyrelsesformand, John A. Skovrup, med mellemrum sender ud til medlemmerne. Denne gang vil bestyrelsesformanden gerne ønske alle en rigtig glædelig jul, se tilbage på året, der gik, og kigge lidt på året, der kommer.

I morgen er det juleaften – der er ikke længe til.

Derefter venter nytår, og 2025 står for døren.

Desværre betyder det også, at der ikke er længe til, at vejskatten gør sit uønskede og uvelkomne indtog i Danmark.

Vejskatten har siden begyndelsen fyldt meget hos os. Den burde ikke komme, men det gør den. Og på det seneste har vores fokus været rettet mod at sikre, at implementeringen og håndhævelsen kommer til at foregå så gnidningsfrit som muligt – det sidste, vi vognmænd har brug for, er mere bureaukratisk bøvl.

Som selvkørende vognmand fylder vejskatten personligt også meget for mig og min forretning. For lige pludselig er der en myriade af spørgsmål, som jeg skal forholde mig til — som vi alle skal forholde os til.

Hvad har vejskatten af merudgifter for min forretning – både i form af selve afgifterne og potentielle bøder? Hvor meget tid skal jeg bruge på at administrere den? Og hvad koster den tid i kroner og ører? Kan jeg administrere den? Eller kræver det investeringer i kontor og personale at leve op til vejskattens bureaukrati, når vi også ser ind i stramninger af andre regler som for f.eks. klima- og energisyn?

Spørgsmålene er mange, og der er ingen tvivl om, at det bliver et konkurrenceparameter, hvordan de spørgsmål bliver besvaret.

Én ting er sikkert: Vejskatten gør næste jul dyrere for både vognmænd, virksomheder og forbrugere. Her vil jeg selvfølgelig gerne sende en stor tak til de partier, der sammen med os kæmpede imod skatten. Den kamp er ikke slut.

På den positive side har transportminister Thomas Danielsen erklæret, at han vil være den transportminister, der får fjernet flest regler. Det tager vi varmt imod, og vi har allerede sendt flere forslag i transportministerens retning.

Her kan jeg blandt andet nævne afskaffelse af 25-timers-reglen på landets rastepladser, afskaffelse af de unødvendige kontrolattester på hastighedsbegrænseren og afskaffelse af kravet om fremvisning af dokumentation for ansættelses- og leasingforhold, hvis lastbilen er leaset eller lejet. På det punkt bliver 2025 et spændende år, og vi vil hjertens gerne hjælpe Thomas Danielsen med den fornuftige målsætning.

2024 blev også året, hvor der skete nyt på arrangementfronten. Vi kørte, som vi plejer, land og rige rundt med Lastbilkaravanen – for 11. gang i træk. Men i år lancerede vi også Åbent Vognmandsmøde. Det var en stor succes med over 200 deltagere, og jeg glæder mig til, at vi kan gentage succesen i det nye år.

Ellers mangler jeg kun at sige en ting: Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer, jeres familier og jeres chauffører.  

SENESTE ITD NYT
fredag 25. september 2026

International Transport Danmark fastholder stævning af staten

Staten annullerer ikke de vejafgiftsbøder, der er udstedt efter en ulovlig bødepraksis. I stedet skal de med tilbagevirkende kraft genvurderes efter den nye bødemodel. International Transport Danmark (ITD) går derfor videre med sin stævning.

International Transport Danmark fastholder stævning af staten >
onsdag 23. september 2026

Storbritannien: Ændringer i toldkontrollen ved Sevington og Holyhead

Fra begyndelsen af 2027 forventes toldkontrollen ved Sevington og Holyhead i Storbritannien at blive flyttet til andre faciliteter. Få overblikket over planerne her.

Storbritannien: Ændringer i toldkontrollen ved Sevington og Holyhead >
onsdag 23. september 2026

ITD til minister: Åbn for svensk screening af dobbelttrailerruter nu

Svensk A-double behøver ikke vente på AB-double eller resten af EMS2-ordningen. ITD beder Signe Munk åbne for screening efter den svenske model med det samme.

ITD til minister: Åbn for svensk screening af dobbelttrailerruter nu >