Vejskat

Vejskatten i Europa på lastbiler er forskellig fra land til land.

EU-regler

På EU-plan er der indført fælles rammer for vejafgiften. Der er dog forskel på, hvordan den indføres i de forskellige medlemsstater. På ITD Landeinfo er der nærmere info om de forskellige lande.

  

Vejafgift i Danmark fra 1/1 2025 

 

Fra d. 1/1 2025 er Danmark trådt ud af Eurovignette-samarbejdet og har i stedet indført en kilometerbaseret vejafgift. 

 

Kilometerafgiften inkluderer følgende:

  • Afgiften omfatter de fleste statsveje samt dele af det kommunale vejnet. I miljøzoner er kilometerafgiften højere.
  • Kontrol vil foregå via aflæsning af nummerpladen og ved indhentning af data fra on-board-unit’en.
  • Efter den politiske aftale vil afgiften 1/1 2027 udvides til at omfatte køretøjer over 3,5 ton. Det er uklart om køretøjer på 3,5 ton vil være omfattet.
  • Efter den politiske aftale vil hele det danske vejnet blive omfattet fra 1/1 2028.

 

Afgiftsstruktur og CO2-emissionsklasser

Satsen pr. kilometer afhænger af den teknisk tilladte totalvægt af motorkøretøjet samt CO2-emissionsklasse.  

 

Teknisk tilladt totalvægt

Det er motorkøretøjets teknisk tilladte totalvægt, som er afgørende. Den er angivet under F1 på registreringsattesten. Påhængskøretøjet eller vogntogets samlede tilladte totalvægt vil derimod ikke have betydning i Danmark. Vær opmærksom på, at det er anderledes i de fleste andre lande, hvor afgiften afhænger af vogntogskombinationen.  

 

CO2-emissionsklasse

Reglerne for CO2-emissionsklasse bunder i EU-regler. Der findes 5 forskellige CO2-emissionsklasser, hvor klasse 5, som er nulemissionskøretøjer, er den billigste. CO2-emissionsklassen afhænger af køretøjets specifikke CO2-emission, køretøjets kategori samt køretøjets første indregistreringsdato. Køretøjer der er indregistreret før 1/7 2019 vil kun kunne komme i klasse 1, medmindre der er tale om et nulemissionskøretøj. 

 

Jo nyere første indregistreringsdato er jo skrappere krav er der i forhold til indplacering i klasserne. Efter 6 år vil CO2-emissionsklassen for køretøjet blive genberegnet. Grænseværdierne for hver klasse kan findes her. Bemærk at skæringsdatoen, hvor kravet til udledning skærpes er hver år den 1/7. Vær derfor opmærksom på, om køretøjet bør indregistreres inden denne dato. 

 

Færdselsstyrelsens vejledning om CO2-emissionsklasserne kan findes her

 

I Danmark fremgår CO2-emissionklassen af motorregistret. Motorregistret kan tilgås her. Vær dog opmærksom på at oplysningerne er til stede og korrekte. Klassen også udregnes ud fra data som er angivet i køretøjets CIF- eller COC-dokument. Vi opfordrer derfor medlemmer til at få fat på disse for at være sikker på at have dokumentationen i tilfælde af en stikprøvekontrol. Ud fra CIF- eller COC-dokumentet kan CO2-emissionsklassen beregnes. Der følges forskellige beregnere, som man selv kan bruge til at finde CO2-klassen. Udbyderen af ens vejskatsboks vil dog altid skulle have dokumentationen enten fra CIF- eller COC-dokumentet eller motorregistret. 

ITD/FDE's CO2-emissionsklasseberegner

Asfinags beregner (dansk)

Toll Collects beregner

 

 

Hvis dataene i motorregistret ikke er korrekte kan de rettes ved et registreringssyn. 

 

For udenlandske køretøjer skal CIF eller COC-dokument benyttes. 

 

 

 

Afgiftsstruktur 2025-2027  

Kr./km  12.000-17.999 kg 18.000-32.000 kg Over 32.000 kg
Øvrig Miljøzone Øvrig Miljøzone Øvrig Miljøzone
CO2-emissionsklasse 1 0,86 1,29 1,00 1,50 1,10 1,65
CO2-emissionsklasse 2 0,79 1,19 0,92 1,38 1,01 1,52
CO2-emissionsklasse 3 0,69 1,04 0,82 1,23 0,91 1,37
CO2-emissionsklasse 4 0,46 0,69 0,53 0,80 0,58 0,87
CO2-emissionsklasse 5 0,13 0,20 0,13 0,20 0,13 0,20

 Der tages forbehold for fejl og ændringer. Der henvises til https://vejafgifter.dk/nemt-at-betale/

 

 

Det afgiftspligtige vejnet

I tråd med aftalen om den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler lægges der op til en gradvis udvidelse af det afgiftspligtige vejnet. Fra 1/1 2025 vil det omfatte et vejnet på ca. 10.900 km, mens det i 2028 er planlagt til at blive udvidet til hele det offentlige vejnet på ca. 75.000 km.

 

Nedenstående viser det afgiftspligtige vejnet for 2025-2027 samt det udvidede afgiftspligtige vejnet fra 2028.

 

 

 

Vejdirektoratet har lavet et mere detaljeret kort, hvor der kan zoomes ind, for de strækninger som er omfattet fra 1/1 2025. Dette kan tilgås her

Et kort over miljøzonerne kan findes her

 

Kontrol

Bøden for ikke at betale vejafgift vil være 4.500 DKK (maksimalt en bøde pr. 24 timer). Kontrollen vil foregå med automatisk kontrol (opsatte faste samt mobile kameraer).

Der foreligger pt. et forslag om at hæve bøden til 9.000 DKK samt at Storebæltsbroen kan "lukkes" for køretøjer, der har udestående bøder. 

 

Hvordan betaler man vejafgift?

Der kan enten købes en rutebillet eller anvendes en boks i køretøjet.

Der er godkendt tre udbydere:

  • Telepass (kan købes gennem Vialtis) / Se mere på Telepass.dk
  • Brobizz 
  • Øresundpay

 

Rutebilletten kan købes her

 

Vejledninger til Rutebillet:

 

Dansk                                                                           
Engelsk
Tysk

 

Sund & Bælt har udarbejdet en hjemmeside om vejafgiften, hvor du kan læse relevant information om afgiften vejafgifter.dk.

 

Husk eurovignetten ved kørsel i Sverige, Holland eller Luxembourg. 

Fra 1/1 2025 er Danmark trådt ud af eurovignette-samarbejdet. Man skal derfor aktivt købe eurovignetten til kørsel i de tre nævnte lande. Vignetten kan købes for et tidsrum mellem en dag og et år. Der er forskellige takster per dag, uge, måned eller et år. Vignetten gælder til kørsel i alle tre lande. 

0