tirsdag 27. september 2016 11:11

Anbefalinger til fremtidens digitale transportsektor

EU’s Digital Transport & Logistics Forum (DTLF) var i sidste uge samlet i Bruxelles for at drøfte digitaliseringen af transportsektoren. Gruppen, der er nedsat i regi af EU-Kommissionen, skal ved årsskiftet komme med en række anbefalinger til, hvordan man løser digitaliseringen af den europæiske transportsektor.

ITD var vel repræsenteret på mødet med indlæg om både digitaliseringen af køretøjsdokumenter og transportdokumenter som for eksempel eCMR. De efterfølgende diskussioner var konstruktive, men viser også, at der forsat er en række barrierer, der skal klares, før man kan komme videre med digitaliseringen af transportsektoren.

 

- Vi oplever i høj grad velvilje og ønske om at lykkes fra de forskellige lande, men i drøftelserne om digitalisering af en sektor opstår der mange spørgsmål både på nationalt niveau og i forhold til mere generelle diskussioner på EU-niveau, som vi skal have styr på, siger Jørn-Henrik Carstens, chefkonsulent i ITD og teamleder for EU-DTLF SG1 Team3.


EU-DTLF er opdelt i to undergrupper og en række teams, der arbejder med forskellige temaer. Ud over et naturligt fokus på de dokumenter, der følger godset, har kommissionen valgt at oprette et team, der skal se på digitalisering af transportmidlets certifikater og godkendelser – som for eksempel køretøjernes registreringsattest, og Jørn-Henrik Carstens er af kommissionen udpeget som leder af dette team.


- Kommissionen har, allerede før gruppens anbefalinger er på plads, vist stor interesse for at få digitaliseret certificeringerne og godkendelserne af køretøjer i et setup, hvor alle relevante køretøjsdokumenter på sigt kan samles i ét system. For mig at se viser det, at man vil det her, og det er gode indikationer på den velvilje, der er for det arbejde, der ligger foran os, og som gerne skulle fjerne papirbunken ude i den enkelte lastbil i fremtiden, siger Jørn-Henrik Carstens.


ITD’s underdirektør Kim Høi deltog også på mødet og satte med sit indlæg fokus på eCMR og de muligheder, der ligger her. ITD er ikke de eneste i Europa, der arbejder målrettet med eCMR, og derfor var interessen stor og de efterfølgende drøftelser gode.


ITD havde desuden inviteret Søfartsstyrelsen med for at give forsamlingen et indblik i, hvad der gøres på maritimt hold i forhold til certificering af skibscertifikater og den maritime cloud, hvor Danmark er blandt foregangslandene.


- Det er vigtigt, at vi lærer af de sektorer, der står med lignende udfordringer som os. Det gælder blandt andet den maritime sektor og Det Blå Danmark. Her kan vi erfaringsudveksle og på den måde sætte kryds ved nogle af de barrierer, vi har identificeret i DTLF, siger Jørn-Henrik Carstens.


Han understreger, at han ser frem til at få kortlagt området og glæder sig over at kunne bidrage til at tegne den digitale fremtid for transport- og logistiksektoren.

 

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >