mandag 19. december 2016 13:17

DFDS skaber sikre adgangsforhold til havn

Den seneste tids hændelser med immigranter, der ulovligt forsøger at komme ind på DFDS’ område på Esbjerg Havn, har fået nogle medlemmer til at henvende sig til ITD for at høre, hvordan de skal forholde sig til situationen. ITD har været i dialog med DFDS og de engelske myndigheder om sagen.

Immigranter, der forsøger at komme ind på DFDS’ havneområde i Esbjerg, er blevet en hverdagsbegivenhed, og DFDS’ areal er beskyttet mere end de fleste andre havneområder i landet med elhegn, yderhegn og termisk overvågning. Senest er man ved at installere kameraer i asfalten ved portnerindgangen, så man kan tage eventuelle ubudne gæster væk under lastbilerne, før de kommer ind på DFDS’ område.

 

- Vi har på det seneste oplevet lidt af hvert, og derfor har vi truffet en række forholdsregler senest med kameraerne, der filmer akslerne på bilerne. Det betyder, at det nu bliver lettere for chaufførerne, der kommer frem til vagten, da de ikke længere behøver at gå ud og tjekke rundt om bilen, siger Eigil Madsen, teknisk ansvarlig hos DFDS i Esbjerg.

 

Han understreger, at det fortsat er chaufføren og vognmanden, der skal sikre, at der ikke er brudt ind i lasten, og tilføjer, at den seneste tids bevågenhed i pressen har betydet, at politiet har fået flere ressourcer, og det har dæmpet antallet af forsøg på at komme ind på havneområdet.

 

I tæt dialog med de engelske myndigheder
ITD har også talt med de engelske myndigheder for at få klarhed over reglerne for vognmænd, der sender trailere til England med færge. Her gør jurist Maria Feldberg opmærksom på følgende:

 

- I forhold til et eventuelt fragtansvar for skade på godset, så vil fragtføreren være ansvarlig, hvis immigranterne er kommet om bord, mens godset har været i fragtførerens varetægt, siger hun og fortsætter:

 

- Hvis der er tale om løse trailere, er der mulighed for at pålægge ejeren, lejeren eller operatøren en bøde på op til godt 20.000 kroner per illegal immigrant. Hvorvidt de kan gøre et bødeansvar gældende mod transportøren afhænger af den pågældende aftale eller de gældende erstatningsregler. Såfremt det er hele vogntoget, der kører til England, så vil transportøren blive gjort ansvarlig, som vi har set det i en række af de sager, vi har haft i forbindelse med Calais.

Maria Feldberg har dog endnu ikke hørt om konkrete eksempler, hvor der er givet bøder fra de engelske myndigheder for ubudne passagerer på løse trailere.



Vigtigt at sætte sig ind i reglerne
Alligevel er det ifølge Maria Feldberg vigtigt, at man sætter sig godt ind i reglerne, og anbefalingen er, at transportører altid retter sig efter Home Offices vejledning herunder instruktion af chauffører samt udfyldelse af checklister ved alle transporter mod England. Det er desuden meget vigtigt, at man også kan dokumentere, at man har fulgt Home Offices retningslinjer.

 

Maria Feldberg peger på, at hvis man har styr på sine transporter og de krav, der stilles, så går samarbejdet oftest glidende med de engelske myndigheder.

 

- Lever man som transportør op til de retningslinjer, de engelske myndigheder stiller, får man ikke en bøde. Derudover kan der være en fordel i at blive certificeret ved de engelske myndigheder, for det kan have en betydning for en eventuel bødestørrelse, siger Maria Feldberg.

 

Hvis man ønsker at orientere sig mere om certificering, så kan man tale med ITD’s medlemsservice om certificering, eller hvis man ønsker at vide mere om, hvordan man skal forholde sig til blinde passagerer, så kan man tale med ITD’s juridiske afdeling.

 

Link til Home Office:

 

 Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 29. oktober 2025

Støt underskriftsindsamlingen mod tvungne krav om nul-emissionslastbiler

Vi støtter en europæisk underskriftsindsamling mod EU-Kommissionens planlagte tvangskrav om nul-emissionskøretøjer og anbefaler vores medlemmer at gøre det samme.

Støt underskriftsindsamlingen mod tvungne krav om nul-emissionslastbiler >
onsdag 29. oktober 2025

“Vognmanden” vender det danske transporteventyr

I denne måneds afsnit af “Vognmanden” tager John Skovrup og Mads Krabbe lytterne med hele vejen fra de første eksportvognmænd og FDE’s begyndelse til nutidens ITD. Der bliver også nørdet plys til lastbilen, politik og grøn omstilling.

“Vognmanden” vender det danske transporteventyr >
fredag 24. oktober 2025

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid

Stigende administrative byrder rammer især de mindre vognmænd, og det kan få konsekvenser for branchens fremtid. Det siger International Transport Danmarks direktør, Stefan K. Schou, i et interview med Lastbil Magasinet.

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid >