onsdag 29. juni 2016 13:34

Fransk mindsteløn fra på fredag

I slutningen af denne uge træder den franske mindsteløn i kraft, og det medfører nye regler.

En lang række regler for aflønning af chauffører træder i kraft på fredag den 1. juli 2016, og det er noget, der kan mærkes hos ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport:

 

- Vi får rigtigt mange henvendelser, og vi får løbende opdateringer fra Frankrig, forklarer Maria Feldberg, der er jurist og tovholder på ITD’s information om fransk mindsteløn. Netop fordi der løbende sker en udbygning af ITD’s viden på området, og nye regler kommer i en lind strøm, har ITD lavet en særlig side på deres hjemmeside, hvor medlemmer kan søge hjælp.

 

Spørgsmål om lønniveau
Mange henvendelser drejer sig helt specifikt om lønsatserne, og tidligere har myndigheder og den internationale vejgodstransportorganisation, IRU meldt ud, at satsen er 9,67 euro. Men det holder ikke helt vand:

 

- Der er stigninger i løn, hvis der er tale om tunge køretøjer, eller hvis chaufførerne har en høj anciennitet, så lønniveauet kommer i mange tilfælde op i nærheden af 10,5 euro, forklarer Maria Feldberg.

 

I selve løndelen er det tvivlsomt, om godtgørelser såsom diæter tæller med:

 

- Her skal vi huske på, at netop diæterne er en meget stor del af lønnen for mange eksportchauffører, så når vi trækker dem fra, vil en del falde under mindstelønnen, vurderer Maria Feldberg.

 

Alle chauffører skal i øvrigt have en såkaldt udstationeringsattest og en kopi af deres ansættelseskontrakt med i bilen.

 

Franske agenter påkrævet

En anden vigtig del i de nye regler er kravet om, at transportørerne skal have en fransk agent tilknyttet.

 

Agenten skal være bindeleddet mellem myndighederne og transportøren i forbindelse med kontroller. Ved en kontrol skal agenten i princippet kunne fremsende den ønskede dokumentation straks:

 

- Problemet er bare, at vi endnu ikke ved, hvor hurtigt straks er, da det ikke er meldt ud endnu, siger Maria Feldberg.

 

Hvis en transportør ikke har en fransk agent, vanker der bøder på op til 2.000 euro pr. udstationeret chauffør ved førstegangsovertrædelser. Bøderne stiger, hvis man bliver fanget flere gange. Kontrakten mellem transportvirksomhed og den franske agent skal i øvrigt være gældende i mindst 18 måneder efter, transporten er afsluttet.

 

ITD's datterselskab, VIALTIS, er oprettet som agent i Frankrig. Læs mere her.

 

Find udstationeringsattesten her

 

Læs ITD’s spørgsmål og svar om fransk mindsteløn her (kun for medlemmer). 

 

Yderligere informationsmateriale på flere sprog fra de franske myndigheder

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >