onsdag 21. september 2016 14:39

Ingen ændringer i ITD Arbejdsgiver og Krifa-samarbejde

Krifas brud med Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) har ingen indvirkning på overenskomstsamarbejdet mellem Krifa og ITD Arbejdsgiver, lyder det fra Kim Høi direktør i ITD Arbejdsgiver. Samarbejdet kører videre som hidtil, og medlemstilstrømningen er fortsat i vækst.

Nyheden om Krifas brud med Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) har måske sat en række spørgsmålstegn i hovedet på de danske transport- og logistikvirksomheder, der for tiden overvejer, om de skal melde sig ind i ITD Arbejdsgiver. Men det kan de roligt gøre, lyder det fra Kim Høi, direktør i ITD Arbejdsgiver:

 

- Overenskomstaftalen, som vi har indgået med Krifa, bygger på ordentlige vilkår, både hvad angår løn og ansættelse. Det var en vigtig forudsætning i selve den aftale, vi indgik, og Krifa sender derfor også et vigtigt signal med nyheden om deres brud. Man ønsker ordentlige forhold og vilkår i de overenskomstaftaler, der indgås med Krifa. Derfor er der heller ikke noget til hinder for, at man kan blive del af ITD Arbejdsgiver, siger han og fortsætter:

 

- Vi har, siden overenskomstaftalen kom i hus, oplevet en jævn tilstrømning fra medlemmer, og listen over interesserede er lang. Det bekræfter os i, at der er en efterspørgsel efter en ny overenskomstmodel, der er er mere tidssvarende til vores branche.

 

Også fra Krifa lægger man låg på eventuelle spekulationer om, hvad bruddet vil betyde for foreningens andre samarbejdspartnere.

 

- Vi vil fortsat indgå overenskomster med virksomheder og arbejdsgiverforeninger. Vi har lige indgået en god overenskomst på transportområdet med ITD (red. Arbejdsgiver), hvor vi er enige om at skabe gode løn- og ansættelsesvilkår og samtidig arbejde med at højne arbejdslysten og trivslen for chaufførerne. Ingen virksomhed eller lønmodtager vil derfor være ringere stillet på grund af opsigelse af samarbejdet med KA, siger Søren Fibiger Olesen, formand i Krifa, blandt andet i et interview med avisen Arbejderen.

 

Kom og hør mere om ITD Arbejdsgivers overenskomst på ITD’s medlemsmøder, som er åbne for alle.

-      Læs mere om medlemsmøderne her

-      Læs mere om ITD Arbejdsgiver her

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >