fredag 16. december 2016 10:38

ITD måler arbejdsglæden i transportsektoren

ITD har netop søsat en større analyse i transport- og logistikvirksomhederne, der lidt utraditionelt skal afdække arbejdsglæden ude i virksomhederne. Resultatet skal bidrage til at udvikle branchen som helhed

Engagement og tilfredshed er afgørende, hvis man som virksomhed vil fastholde medarbejdere og sikre gode resultater. Det er vigtigt i en tid, hvor efterspørgslen på kvalificerede medarbejdere er stigende. Men hvad skal der til for at skabe en arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsglæde går hånd i hånd. ITD har spurgt bredt ud i branchen for at få et så nøjagtigt billede af virkeligheden derude.

 

- Vores håb er, at vi får så mange besvarelser ind, at vi får et fyldestgørende billede af, hvad der giver ansatte i transport- og logistikbranchen arbejdsglæde. Her ligger et vigtigt ansvar for alle i branchen i at deltage. Derfor beder vi alle virksomheder om at gøre deres ypperste for at opfordre deres medarbejdere til at indberette deres e-mailadresse til brug for undersøgelsen hurtigst muligt, siger John V. Thomsen.

 

Han understreger, at arbejdsglæde er et af de bærende elementer for ITD’s arbejde i 2017.

 

Analysen skal blandt andet vise, hvad der fungerer rigtig godt, og hvad der eventuelt kan arbejdes med for at skabe en endnu bedre arbejdsplads og dermed fastholde og tiltrække medarbejdere.

 

Der er mulighedfor, at virksomheden sender en Excel-fil med alle ansattes e-mailadresser til umt@itd.dk , så sørger ITD for indberetningen.

 

Det er analysebureauet Gallup, som står for selve undersøgelsen, som tager cirka 15 minutter at besvare. 

 

Hvis man har spørgsmål til analysen, kan man kontakte Ulla Mørck Thietje.

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >