fredag 11. november 2016 10:18

ITD runder 800 medlemmer

Der kommer stadig flere og flere medlemmer til ITD, og nu er transportens brancheforening oppe på over 800 styk – og det endda uden at medregne de associerede medlemmer.

Torben Jørgensen Eftf. ApS fra Søllested på Lolland er medlem nummer 800 i ITD, og dermed er de med til at cementere ITD som en organisation i fortsat vækst.

- Det er en ære, hver gang et medlem melder sig ind, for det viser, at vi gør vores arbejde godt, vurderer John V. Thomsen, der er konstitueret administrerende direktør i ITD.

 

Med Torben Jørgensen Eftf. ApS som jubilæumsmedlem har ITD haft en nettotilgang på 100 medlemmer siden august 2015, men faktisk er der kommer endnu flere medlemmer:

- Vi har Danske Busvognmænd, Dansk Kranforening og Ribe Amts Vognmandsforening med på vognen som associerede medlemmer, så totalt set er vi faktisk helt oppe på næsten 1.200 medlemmer, siger John V. Thomsen.

 

Nyt medlem er gammel i gårde

I Søllested på Lolland sidder Torben Jørgensen med en mellemstor vognmandsforretning, der er 45 år gammel:

- Vi har klaret os rigtig godt de sidste mange år, men det var god forretning at melde os ind hos ITD, siger vognmanden og forklarer, at det årlige kontingent kun er en smule højere end det, han i dag betaler for opbevaring af køre- og hviletidsdata:

- Og så kan vi jo også få hjælp til diverse ting, hvis der skulle ske noget, fortæller Torben Jørgensen.

 

Kontakt Ulla M. Thietje, hvis du også vil høre mere om et ITD-medlemskab.

 

Foto:HE Jørgensen A/S

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >