onsdag 18. januar 2017 09:21

ITD: Teknologiske testcentre skaber vækst og viden

Teknologiske testcentre skal ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen sikre Danmark en førerposition. Forslaget indgår som en del af regeringens kommende digitale vækstplan. Transport- og logistiksektoren bifalder forslaget, der vil bringe vækst, viden og innovation med sig, lyder det fra ITD – vejgodstransportens brancheorganisation.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen vil sikre Danmark og danske virksomheder en førerposition med åbningen af en række teknologiske testcentre for blandt andet førerløse biler. Desuden vil ministeren arbejde for, at mindre danske virksomheder kommer med på digitaliseringsbølgen. Dermed har han taget et vigtigt skridt for erhvervslivet i Danmark. Fra transport- og logistikbranchen glæder man sig over, at ministeren handler på dette område, som vil bidrage til vækst og erhvervsfremme og samtidig bringer sagen med til et så vigtigt forum som World Economic Forum i Davos.

 

- Transport- og logistikområdet er en af de vigtige grundpiller i samfundet. Vi er med til at sikre im- og eksporten og sørger for, at gods og varer kommer frem. Men vores medlemmer kigger ind i en stadig mere digitaliseret og datastyret fremtid. Selvkørende lastbiler er kun en del af denne fremtid, hvor også virksomhedernes evne til at styre data og processer er vigtige elementer. Derfor er det også vigtigt, at vi får etableret en række teknologiske testcentre, og at vores sektor indgår i arbejdet om regeringens digitale vækstplan, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD. 

 

Regeringen vil ifølge erhvervsministerens plan sætte fart på at udvikle og teste førerløse fartøjer på dansk grund, fordi Danmark skal være helt fremme i forreste række, når det gælder test af nye teknologier også på transportområdet. Danmark skal op i førerfeltet sammen med lande som Sverige, Holland, Tyskland og USA, som alle har produktion af lastbiler.

 

- I de lande, der traditionelt har haft bilindustri, er der meget større regeringsmæssig fokus på at understøtte udviklingen af førerløse teknologier. Derfor er det endnu vigtigere for den danske transportbranche, at vi i Danmark også får etableret egentlige teknologiske testcentre. Vi foreslår, at det sker i samspil med universiteterne, der kan fungere som en slags vidensklynger, hvor forskning og udvikling er i højsædet, siger Carina Christensen.

 

Hun sender desuden en direkte invitation til erhvervsministeren om et møde i Padborg for at få indsigt i de konkrete løsninger, som ITD’s medlemmer kigger ind i lige nu. 

 

Erhvervsministerens planer om at etablere teknologiske testcentre for blandt andre førerløse fartøjer er en del af den samlede digitale vækstplan, som regeringen forventer at præsentere senere på året.

 

Foto: Scania

SENESTE ITD NYT
onsdag 29. oktober 2025

Støt underskriftsindsamlingen mod tvungne krav om nul-emissionslastbiler

Vi støtter en europæisk underskriftsindsamling mod EU-Kommissionens planlagte tvangskrav om nul-emissionskøretøjer og anbefaler vores medlemmer at gøre det samme.

Støt underskriftsindsamlingen mod tvungne krav om nul-emissionslastbiler >
onsdag 29. oktober 2025

“Vognmanden” vender det danske transporteventyr

I denne måneds afsnit af “Vognmanden” tager John Skovrup og Mads Krabbe lytterne med hele vejen fra de første eksportvognmænd og FDE’s begyndelse til nutidens ITD. Der bliver også nørdet plys til lastbilen, politik og grøn omstilling.

“Vognmanden” vender det danske transporteventyr >
fredag 24. oktober 2025

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid

Stigende administrative byrder rammer især de mindre vognmænd, og det kan få konsekvenser for branchens fremtid. Det siger International Transport Danmarks direktør, Stefan K. Schou, i et interview med Lastbil Magasinet.

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid >