torsdag 22. december 2016 13:40

Navne på medaljepræmierede ITD-medlemmer

IRU sætter nu navn på de 29 danske chauffører, der i år har fået den internationale vognmandsorganisation IRU’s æresdiplom. 27 af chaufførerne kommer fra ITD's medlemsvirksomheder.

Vejtransportbranchen har mange dygtige chauffører. Beviset er netop kommet fra IRU, som hvert år uddeler den prestigefyldte internationale pris til dygtige, loyale chauffører, der har kørt over en million kilometer uden større uheld.

 

ITD glæder sig over, at de dygtige chauffører er med til at profilere erhvervet.

 

- Erfarne og hensynsfulde chauffører sender et godt image af vores brancheudadtil. Vi glæder os over, at vi har så mange medlemsvirksomheder med denne gang, fordi det viser os, at vores medlemmer og deres chauffører har fokus på at levere et godt og sikkert stykke arbejde i den daglige drift, siger specialkonsulent Ulla M. Thietje.

 

Et af de ITD-medlemmer, der har indstillet en række af deres chauffører er transport- og logistikvirksomheden H. T. Transport & Spedition A/S. Ikke mindre end ti chauffører fra virksomheden er blevet indstillet og har fået tildelt æresbeviset af IRU.

 

- Det er vi meget stolte af. Vi vil meget gerne værdsætte vores dygtige og stabile chauffører, og IRU’s æresdiplom er en god måde at anerkende chaufførerne på. Vi har mange gode, dygtige og loyale chauffører, som lægger en ære i at udføre deres arbejde godt. De ti, der blev beriget med æresdiplomet, blev meget glade for hæderen, siger vognmand Marianne Toftlund Hansen.

 

Se listen med navne på de 27 danske chauffører fra ITD-medlemsvirksomheder, der har modtaget et æresdiplom.

 

Firmanavn Chauffør
Anders Nielsen & Co. A/S Allan Jeppesen
  Edvard Maria Langsted
  Hans Jørgen Andreasen
  Henrik Hottenroth
  Ib Sahl
  Jesper Nugaard
ANNEBERG transport A/S Bjarna Hørlykke Christensen
DSV Road A/S Ejnar M. Clausen
  Erling Fogh Hansen
  Henrik Andersen
  Philip Gade Jensen
  Søren Hindsgaard Mogensen
  Søren Nielsen
Flemming Nielsen Transport ApS Henrik Sørensen
Give Sværgods Transport A/S Kurt Bæksgaard Hansen
H. T. Transport & Spedition A/S Allan Bak Hauge Sørensen
  Bent Kjær Hansen
  Bjarne Risvig Clausen
  Bo Heiselberg Schultz
  Børge Nielsen
  Carsten Skov Jensen
  Kristian Engelbrecht Kristiansen
  Kristian Jensen Sparvath
  Niels Kristian Pedersen
  Preben Andersen Kastbjerg
SPF-Danmark A/S Arne Klit
  Hans Martin Koch

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 29. oktober 2025

Støt underskriftsindsamlingen mod tvungne krav om nul-emissionslastbiler

Vi støtter en europæisk underskriftsindsamling mod EU-Kommissionens planlagte tvangskrav om nul-emissionskøretøjer og anbefaler vores medlemmer at gøre det samme.

Støt underskriftsindsamlingen mod tvungne krav om nul-emissionslastbiler >
onsdag 29. oktober 2025

“Vognmanden” vender det danske transporteventyr

I denne måneds afsnit af “Vognmanden” tager John Skovrup og Mads Krabbe lytterne med hele vejen fra de første eksportvognmænd og FDE’s begyndelse til nutidens ITD. Der bliver også nørdet plys til lastbilen, politik og grøn omstilling.

“Vognmanden” vender det danske transporteventyr >
fredag 24. oktober 2025

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid

Stigende administrative byrder rammer især de mindre vognmænd, og det kan få konsekvenser for branchens fremtid. Det siger International Transport Danmarks direktør, Stefan K. Schou, i et interview med Lastbil Magasinet.

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid >