onsdag 14. december 2016 16:13

Norge går over til DAB-radio

Norge går nu helt over til DAB-radio. Overgangen vil ske gradvist og bliver indledt i starten af det nye år. Afgørelsen kommer efter, at det norske Storting for nylig har vedtaget at nedlægge FM-nettet. Det skriver NFL - Norges Lastebileier-Forbund.

Fra det nye år vil Norge nedlægge FM-nettet og gå over til DAB-radio i stedet. Implementeringen sker gradvist i Norges forskellige regioner. Ændringen har også betydning for danske chauffører, da det betyder, at biler uden DAB-radio ikke vil kunne modtage trafikmeldinger i fremtiden.

 

- Baggrunden for ændringen er de norske myndigheders ønske om øget sikkerhed på vejene. Her gælder ikke mindst sikkerhedshensynet i mange af Norges lange tunneller. Det er klart, at man som dansk chauffør skal være opmærksom på dette, da trafikinformation er vigtig i Norge, hvor vejret og køreforhold hurtigt kan ændre sig, siger Ulla Mørck Thietje, specialkonsulent i ITD.

 

Hun understreger, at hvis man ikke har DAB-radio i bilen, så kan man installere en adapter, der løser problemet. Læs mere om dette i NLF’s nyhed og se hvilke regioner, der først overgår til det nye radionet

 

http://lastebil.no/Aktuelt/Nyhetsarkiv/2016/Blir-det-stille-i-foererhytta.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
tirsdag 14. april 2026

Bliv klar til nye EU-regler for varebiler i international transport

Den 28. april 2026 har du mulighed for at deltage i et webinar om de nye EU-regler for varebiler i international transport, som betyder, at varebiler bliver omfattet af reglerne på køre- og hviletidsområdet fra den 1. juli 2026.

Bliv klar til nye EU-regler for varebiler i international transport >
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >