fredag 01. juli 2016 11:45

Stor succes på årets MC-tur

ITD er andet end gode servicer, formidling af nyheder og andet godt for transportbranchen. Brancheorganisationen arbejder nemlig også for et godt kollegialt klima mellem vognmændene, og det skete blandt andet sidste weekend, hvor en ordentlig flok medlemmer var med på motorcykeltur.

En sund konkurrence er vigtig, men det er også godt at have gode netværk blandt kollegerne, så man i spidsbelastninger kan hjælpe hinanden. Derfor er der meget god mening i netværksture, som ITD har flere af om året.

 

- Jeg har på fornemmelsen, at ture som disse er med til at styrke sammenholdet, og alle får udvekslet erfaringer på kryds og tværs mellem virksomhederne, uanset om der er tale om små eller store forretninger, vurderer Dan Z. Christensen, der er distriktskonsulent hos ITD.

 

I lørdags var det således tid til den årlige motorcykeltur, der i år talte 25 personer fordelt på 23 flotte motorcykler og en enkelt følgebil.

 

Rundt i trekanten
Turen startede hos Dansk Auto Logik i Vamdrup, hvor den administrerende direktør Steffen Yde viste rundt. Dansk Auto Logik transporterer langt størsteparten af alle nye biler i Danmark og sætter også udlejningsbiler og leasingbiler i stand, så der var nok at se på.

 

Herefter kørte de 25 motorcykelfolk videre mod Horsens gamle Statsfængsel, hvor den stod på sandwich, inden alle fik en rundtur.

 

Lettere forsinket blev alle efter en stund løsladt til deres ventende motorcykler, og dagens sidste etape til Harresø Kro tilbagelagt i godt humør ad snørklede og smukke veje.

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >