Dansk Europol-aftale i hus
Danmark trådte formelt ud af Europol-samarbejdet den 1. maj 2017 som konsekvens af det danske nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet tilbage i december 2015. Men med grønt lys fra Europa-Parlamentet og fra de 27 EU-medlemslande på EU-topmødet nåede Danmark at få en særaftale på plads. - ITD har hele vejen igennem været fortaler for et fuldgyldigt medlemskab af Europol. Nu er der landet en aftale med EU, som den danske transportbranche kan være delvis tilfreds med, fordi det er bedre end ingen aftale. Det, der er væsentligt for den danske transportbranche, er, at politiets efterforskere stadig har adgang til Europols database, når sager om tyveri og indbrud i lastbiler samt sager om tyveri af benzin- og dieselkort skal opklares, siger Emma Hadrovic, EU-konsulent i ITD.
Danmark har tilbage i 2014 haft 70.000 opslag i Europols database, hvilket omfatter alt lige fra store til små sager. De ændrede vilkår i den danske Europol-aftale betyder, at Danmark efter 30. april 2017 ikke længere selv har adgang til at søge i Europols database. Søgningen foregår nu igennem en dansktalende forbindelsesofficer ansat i Europol.
Aftalen giver Danmark samme rettigheder som en række tredjelande uden for EU og vil blive inviteret til møder i Europol-regi som observatør uden stemmeret. Samtidig betaler Danmark fortsat til Europols budget.
Den danske Europol-aftale skal senest den 31. oktober 2020 revurderes af Kommissionen, og senest den 30. april 2021 skal Kommissionen komme med anbefalinger til, om aftalen skal erstattes af en egentlig tredjelandsaftale.
(Foto: Colourbox.com)
