tirsdag 25. april 2017 09:10

Digitale transportvirksomheder skaber størst værdi

Regeringen har i dag offentliggjort "Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2017". Analysen viser, at produktiviteten i Danmark fortsat er faldende, men at de mest digitaliserede virksomheder også er de mest produktive. Udmeldingen understreger vigtigheden af et skarpt digitalt fokus i danske transportvirksomheder landet over, lyder det fra ITD.

I de mest digitaliserede virksomheder i Danmark skaber hver medarbejder gennemsnitligt værdi for 730.000 kr. – det er 135.000 kr. mere end hver ansat i de mindst digitaliserede virksomheder. Det viser regeringens nye redegørelse for vækst og konkurrenceevne. En af konklusionerne er, at teknologien bliver et stadig mere afgørende parameter for at kunne løfte væksten og produktiviteten.

- Tallene bekræfter igen, at digitalisering er et helt afgørende parameter for vækst og øget produktivitet. I ITD arbejder vi dagligt for at øge det digitale fokus i vores medlemsvirksomheder, og heldigvis arbejder rigtigt mange af de danske transport- og logistikvirksomheder med ny teknologi og it, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, og fortsætter:

- Transportbranchen står over for en rivende teknologisk udvikling, som vil bestå af helt eller delvist automatiserede køretøjer på vejene og flere robotter på lagrene. Digitalisering og automatisering vil kun blive en endnu vigtigere del af vores medlemmers hverdag, og en effektivt drevet transportsektor vil samlet bidrage til at styrke Danmarks produktivitet og konkurrenceevne yderligere.

Regeringens redegørelse om vækst og konkurrenceevne konkluderer overordnet, at Danmark er i front på digital infrastruktur, og at en effektiv transportinfrastruktur bidrager til at sikre samfundets konkurrenceevne. Dermed placerer Danmark sig over gennemsnittet af OECD-landene. Ifølge ITD skal Danmark dog ikke stille sig tilfreds med det resultat men i stedet afsøge forbedringspotentialer i jagten på yderligere styrkelse af væksten og produktiviteten.

- Hvis vores medlemmer skal kunne udnytte det digitale potentiale fuldt ud, så har vi brug for en håndsrækning fra regeringen i form af en stærk digital infrastruktur. Behovet for stadig mere datatrafik, der understøtter transporterne eller automatiserede lastbiler, stiller større krav til, at den digitale infrastruktur i højere grad tænkes ind, når der fremover planlægges nye vejinfrastrukturprojekter, siger Carina Christensen.

Ifølge redegørelsen vil nye teknologier som førerløse biler bidrage til at øge mobiliteten og skabe bedre udnyttelse af arbejdsressourcerne. ITD peger på, at førerløse biler er en væsentlig del af den fremtid, som de danske transportvirksomheder kigger ind i, men at automatiseringen vil ske gradvist i de kommende år.

Læs hele regeringens redegørelse her.

 

 

 

 

 

(Foto: Colourbox.com)

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >