Digitalisering sikrer en mere effektiv transport
Derfor har brancheorganisationen ITD, der ejes af vognmænd, transport- og logistikvirksomheder, valgt at tilbyde sine medlemmer skræddersyede digitale løsninger, der passer til medlemmernes præcise behov.
Anne Thyssen, salgschef i ITD, har ansvaret for at have digitale løsninger klar til medlemmer og kunder.
- Digitalisering dækker over rigtig mange ting. Mange af vores medlemmer har allerede gjort sig erfaringer på godt og ondt. Med den erfaring har vi i ITD udvalgt de bedste af de nye digitale løsninger, så vi kan tilbyde vores medlemmer den løsning, de har brug for, siger hun.
Digitaliseringen er her allerede
ITD tilbyder allerede digitaliseringsprodukter, der administrerer materiel, kundeinformation, arbejdstid for dine medarbejdere og meget mere. Det bringer ITD’s medlemmer på forkant med udviklingen, og mulighed for at vælge netop de digitale løsninger, der giver størst gevinst for deres virksomheder.
For nyligt har ITD søsat deres seneste digitaliseringsprojekt, Trailermate, til registrering af trailerskader. Her får vognmanden en elektronisk og hurtig melding fra chaufføren og undgår unødigt papirarbejde.
Et andet produkt er eCMR, det elektroniske fragtbrev, der erstatter de gamle fragtbreve af papir. Fordelen er, at fragtbrevet aldrig bliver væk, og der er større sporbarhed på lasten.
- Digitalisering er noget vi skal være bevidste om. Det giver ikke kun mulighed for at lette administration, skabe større overblik og minimere udgifter. Digitalisering gør det også nemmere at påvirke myndighedernes udvikling og forståelse for transport- og logistikbranchen direkte gennem konkret fakta og statistik, mener Anne Thyssen.
Endelig er der også kroner og euro at hente ved at benytte sig af de mange tilbud.
- Omstillingen giver ikke blot en økonomisk bonus til den enkelte vognmandsvirksomhed, men giver også hele transport- og logistikbranchen mulighed for at bevæge sig i en samlet retning, siger salgschefen.
På sigt vil en øget digitalisering være en oplagt mulighed for at bidrage til bedre data og viden om transportmønstre i branchen. Det vil styrke kontrolmyndighedernes mulighed for at håndhæve regler ens i Europa og skabe et bedre grundlag for at revidere de europæiske regler.
Faktaboks:
Digitaliseringsprodukter hos ITD omfatter følgende:
Trailermate – digital skadesrapportering
eCMR – elektronisk fragtbrev
eSmiley – digital egenkontrol
seek4cars – online markedsføring
SmartTid – enkel og effektiv tidsregistrering
ITD Hosting – mobil og sikker arbejdssky
Datalysator - dataindsamling
ITD Chaufførapp - elektronisk håndbog til udenlandske chauffører
eProtect fra TRYG
Foto: Colourbox