tirsdag 19. september 2017 18:46

Implementering af nye køre- og hviletidsbestemmelser først klar i maj 2018

Politiet har brug for mindst et år for at tilpasse IT-systemerne, skriver justitsminister Søren Pape Poulsen i et svar til den samlede transportbranche, og derfor er det en større opgave at implementere de vedtagne ændringer i sanktions- og frakendelsessystemet på køre- og hviletidsområdet. Dertil kommer afviklingen af den mængde sager, der må forventes at hobe sig op, mens der arbejdes med implementeringen. ITD er stærkt kritisk over for den usikre retstilstand.

Justitsministeren har i et brev til den samlede transportbranche meddelt, at ændringerne i forbindelse med implementeringen af lovgivningen, som Folketinget vedtog i forsommeren, nødvendiggør større ændringer af politiets IT-systemer. Rigspolitiet forventer, at det tager cirka et år at gennemføre de krævede tilpasninger.

 

- ITD kvitterer for, at Søren Pape Poulsen i brevet understreger, at lovgivning, der er vedtaget af Folketinget, naturligvis skal implementeres hurtigst muligt. Vi vil dog fortsat presse på for, at arbejdet fremskyndes, herunder at politiet prioriterer arbejdet med IT-systemerne, siger Jørn-Henrik Carstens, chefkonsulent i ITD.

 

Anklagemyndigheden har besluttet at sætte sager vedrørende køre- og hviletid i bero, indtil ændringerne er implementeret. Herunder sager der kan føre til frakendelse af førerretten til alle køretøjstyper ved overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne, hvor de nye sanktionsbestemmelser blandt andet betyder at førerretten til motorcykel og personbil bevares, hvis overtrædelsen alene berører kørsel med tunge køretøjer. Samtidig berostilles også verserende sager om overtrædelse af reglerne om overlæs, hvis overtrædelsen efter de gældende regler vil medføre betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten. Overtrædelserne vil heller ikke kunne afgøres med et bødeforlæg, imens sagerne er sat i bero.

 

- Vi er naturligvis tilfredse med at sagerne sættes i bero, men må forvente, at sagerne hober sig op, imens der arbejdes med implementeringen. Det efterlader branchen i en usikker retstilstand, og det er vi stærkt kritiske overfor. Vi har ventet længe på de nye regler, og EU har afsagt dom omkring proportionalitet i strafudmålingen på området, hvilket sanktionerne i den nye lov netop skal tage hånd om, slutter Jørn-Henrik Carstens.

 

Se Anklagemyndighedens pressemeddelelse

 

Se brev fra Rigsadvokaten om berosættelse

 

 

Se brev fra Justitsministeriet om udskydelse af køre- og hviletids-sager

 

 

Foto: Colourbox 

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >