torsdag 14. september 2017 09:14

ITD: Justitsministeren må sikre hurtig implementering af nye sanktionsregler

De allerede vedtagne køre- og hviletidssanktioner, som skal sikre proportionalitet i sanktionerne, er stadig ikke trådt i kraft. ITD er langt fra tilfreds med transportministerens svar, der nu sender bolden videre til justitsministeren.

De nyligt vedtagne ændringer i sanktioner på køre- og hviletidsområdet er banebrydende for den danske transport- og logistikbranche, fordi de endelig vil sikre proportionalitet i sanktionerne. Men implementeringen af de nye sanktioner er efter 2½ måned stadigvæk ikke sket.

 

I en tidligere udmelding fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet lyder det, at der kan gå op til et år fra lovens vedtagelse til den endelige ikrafttrædelse. Allerede for nogle uger siden gjorde den samlede transportbranche opmærksom på problemerne, men et svar fra transportminister Ole Birk Olesen løser det ikke, for han afventer en melding fra justitsministeriet, har han meddelt organisationerne.

 

- I ITD er vi ikke tilfredse med transportministerens svar, der nu sender bolden videre til justitsministeren. Det kan ikke være rigtigt, at vognmænd og chauffører skal sættes i en lovløs tilstand, fordi politi og anklagemyndighed administrerer og rejser sigtelse efter den gamle lov, som Folketinget har vedtaget at ændre, siger Jørn-Henrik Carstens, chefkonsulent hos ITD.

 

En samlet transportbranche bakker op om den nye lov, og lovens vedtagelse fandt også bred tilslutning i Folketinget. I henhold til de nye sanktioner straffes de mindre forseelser knap så hårdt, men til gengæld slås der hårdt ned på alvorlige overtrædelser og systematisk snyd. Den nye lov betyder også, at chaufføren kan beholde sit personbilskørekort i sager, hvor han frakendes retten til at køre lastbil.

 

- Vi anerkender, at det kan tage lidt tid, før politiet og anklagemyndigheden kan administrere den nye lovgivning. Men hvis det er tilfældet, så må det korrekte være at sætte sagerne i bero, og heldigvis er der domstole, der har valgt den praksis. Det vil dog betyde, at sagerne hober sig op, og det kan ikke være rigtigt, at chaufførerne og branchen skal holdes hen i det uvisse i et år eller mere, siger Jørn-Henrik.

 

ITD forventer, at justitsministeren hurtigt kommer med et klart svar, så alle instanser arbejder efter de samme regler.

 

Foto: ITD

SENESTE ITD NYT
fredag 24. oktober 2025

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid

Stigende administrative byrder rammer især de mindre vognmænd, og det kan få konsekvenser for branchens fremtid. Det siger International Transport Danmarks direktør, Stefan K. Schou, i et interview med Lastbil Magasinet.

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid >
torsdag 23. oktober 2025

EU bremser ESG-forenkling: Usikkerheden fortsætter for vognmænd

Et lille flertal i Europa-Parlamentet har nedstemt omnibus 1, som skulle have lettet de kommende ESG- og due diligence-krav for små og mellemstore virksomheder. Det efterlader danske vognmænd med uafklarede og komplekse rapporteringskrav.

EU bremser ESG-forenkling: Usikkerheden fortsætter for vognmænd >
torsdag 23. oktober 2025

Telepass SAT-enheder kan ikke længere bruges i Schweiz fra december 2025

Schweiz udfaser 2G-netværket, og det betyder, at du skal udskifte din Telepass SAT-enhed, hvis du kører i Schweiz.

Telepass SAT-enheder kan ikke længere bruges i Schweiz fra december 2025 >