fredag 23. juni 2017 09:18

ITD: Regningen for PostNord løber løbsk

Ifølge fortrolige dokumenter, som DR har fået aktindsigt i, konkluderer Nordea, at der er en række risici, der kan gøre omstillingen af PostNord langt dyrere end de 2,3 mia. kroner, som koncernen har bedt om hos ejerne – den danske og svenske stat.

ITD har gennem de seneste måneder flere gange rejst advarselsflaget for den bebudede omstilling af PostNord.

 

- Vi skal ikke længere tilbage end marts 2017, hvor PostNord ledelsen sagde til Ritzau, at de havde behov for 2,3 milliarder kroner til at omstille PostNord, og at de ikke ville bede om mere. Allerede få måneder efter viser det sig, at det tal ikke holder stik. PostNord meddeler nu over for DR, at de ikke længere kan garantere, at de ikke kommer til at bede om flere penge. Det er en uholdbar situation, som for alvor må og skal få alarmklokkerne til at ringe hos de ansvarlige politikere, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

ITD’s opfordring til de ansvarslige politikere er klar.

 

- Vi mener, at tiden er kommet til, at ejerne nu afdækker, hvordan man får afviklet PostNords aktiviteter over de kommende år og så tager tabet. Regningen for at gå videre med omstillingen er tilsyneladende ude af kontrol, og den kan ende med langt at overstige udgifterne ved en afvikling her og nu. Sagen handler ikke om at løse historiske problemer i PostNord. Pengene fra staten skal gå til at opbygge et helt nyt PostNord, hvor man med statens midler i ryggen vil gå i direkte konkurrence med private aktører på transport- og logistikmarkedet, siger Carina Christensen.

 

Forhandlinger om en løsning på PostNords problemer mellem de danske og svenske regeringer sker i disse måneder, og forventningen er, at der kommer en løsning efter sommerferien. ITD vil følge sagen løbende hen over sommeren.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >