fredag 29. september 2017 14:04

ITD sætter kurs mod år 2030 med ny vækststrategi

ITD går nu helt i front i forhold til at anvise vejen til fremtidig vækst i dansk vejgodstransport og logistikerhverv med en vækststrategi frem mod 2030. ITD’s bestyrelse satte gang i arbejdet i denne uge på et todages strategiseminar.

ITD’s bestyrelse var i denne uge samlet til et todages strategiseminar på Aros i Aarhus. Her indledte bestyrelsen arbejdet med den nye vækststrategi 2030, hvor ITD offensivt vil anvise vejen til fremtidig vækst i dansk vejgodstransport og logistikerhverv frem mod 2030.

 

Visionen er, at Danmark i 2030 skal være et internationalt kraftcenter inden for vejgodstransport og logistikerhverv, og at den internationale konkurrenceevne hos ITD’s medlemsvirksomheder skal ligge i top.

 

- Danmark skal i 2030 være blandt de førende transportnationer i verden, og ITD’s kommende vækststrategi 2030 skal give vores medlemsvirksomheder de stærkeste kort på hånden i forhold til deres vækstambitioner. Fremtidig vækst kræver ikke mindst, at transportvirksomhederne er innovative, omstillingsparate og på forkant med den digitale og teknologiske udvikling, som uundgåeligt vil skabe enorme forandringer inden for transporterhvervet frem mod 2030, siger ITD´s formand Gert Jakobsen.

 

Strategiarbejdet rulles ud over de kommende måneder. Målet er, at vækststrategien skal ligge færdig i 2018, som også er året, hvor ITD fylder 70 år.

 

Foto: ITD

SENESTE ITD NYT
tirsdag 02. september 2025

Hvordan får vi flere dobbelttrailere på de danske veje?

Der skal justeres på de politiske rammer, hvis Danmark skal høste de fulde gevinster af de transporteffektive dobbelttrailervogntog. International Transport Danmark (ITD) præsenterer her en række løsninger, der kan få flere dobbelttrailere på vejene.

Hvordan får vi flere dobbelttrailere på de danske veje? >
tirsdag 02. september 2025

Søg støtte til projekter, der udvikler fremtidens vejgodstransport

FDE Fonden, der er stiftet af ITD, åbner for en ny ansøgningsrunde. Der kan blandt andet søges om midler til grøn omstilling, digitalisering, uddannelse, færdselssikkerhed og sociale initiativer. Alle projekter, der løfter vores del af transportbranchen, er velkomne.

Søg støtte til projekter, der udvikler fremtidens vejgodstransport >
tirsdag 02. september 2025

Årets grønne tilskudspulje åbner i morgen

Fra onsdag den 3. september kl. 10.00 kan du søge del i årets grønne pulje. Pengene uddeles igen efter først til mølle-princippet, og derfor anbefaler vi alle interesserede at sidde klar ved tasterne.

Årets grønne tilskudspulje åbner i morgen >