torsdag 26. oktober 2017 12:40

Medlemsmøde gav inspiration til fremtidens transportvirksomheder

ITD Medlemsmødet 2017 blev en stor succes på Hotel Vejlefjord onsdag den 25. oktober 2017. For de over 150 deltagere fik inspiration til at se på deres virksomheder med en anden tilgang efter indlæg fra Tommy Ahlers, Torben Bech Olesen og Karen Frøsig.

Det er ikke nødvendigvis de stærkeste eller klogeste, der vinder. Sådan indledte succesiværksætter Tommy Ahlers sit foredrag for deltagerne på ITD Medlemsmødet 2017, der fandt sted i de eksklusive omgivelser på Hotel Vejlefjord. Og det var et citat, som ITD’s formand Gert Jakobsen, også hæftede sig ved.

 

- Den der vinder, er den, der er mest sulten. Og det er helt rigtigt set og giver stof til eftertanke. For det siger noget om, at vi skal byde nye muligheder velkomne, for hvis vi tror, at vi kan fortsætte, som vi altid har gjort, så går vi i stå og bliver overhalet af andre, der er mere sultne. Det var en god lære af medlemsmødet, for alle transport- og logistikvirksomheder bør tage imod nye muligheder med åbne arme, for teknologisk udvikling og digitale løsninger kan være en vigtig medspiller i udviklingen af vores virksomheder, siger Gert Jakobsen, der var meget tilfreds med årets medlemsmøde.

 

- Jeg fornemmede, at alle deltagere både fik noget faglig inspiration med hjem, men samtidig også hyggede sig og havde en god dag og aften. Og så opnåede vi det, vi gerne ville med årets medlemsmøde, tilføjer han.

 

Ud over indlæg fra Tommy Ahlers, der også er formand for regeringens Disruptionsråd, så var der også et spændende indlæg fra distributionschef i JYSK, Torben Bech Olesen, om virksomhedens vækst og de dertil hørende logistiske udfordringer. Første faglige indlæg kom fra Sydbanks administrerende direktør Karen Frøsig, der tog deltagerne med op i helikopteren og gav sit syn på dansk og europæisk økonomi lige nu.

 

Aftenens sidste indlægsholder var et humoristisk foredrag med livsstilseksperten Christian Grau – blandt andet kendt fra tv - der underholdt med indlægget ”Mænd og biler”. Det hele blev styret af Niels Lunde, chefredaktør på Børsen, der sørgede for, at alle fik en god aften.

 

Foto: ITD 

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >