torsdag 18. maj 2017 11:20

Mød ITD på transportmessen i Padborg

Digitalisering og rekruttering er de to væsentligste emner, som ITD har med som budskaber på Padborg Transportmesse fredag og lørdag.

- Vi glæder os til transportmessen i Padborg kommende weekend 19. og 20. maj 2017, for der er lagt mange kræfter i at gøre messen til noget særligt. Samtidig er der lavet et stort stykke arbejde i at gøre den grænseoverskridende, og det giver rigtig god mening i vores landsdel, hvor mange pendler hen over grænsen for at arbejde, siger salgschef hos ITD, Anne Mikkelsen Thyssen.

Hun er sammen med et lille team at finde på Padborg Transportmesse, hvor ITD stiller op med egen stand fredag fra klokken 10 til 17 og lørdag fra klokken 10 til 15. Begge dage stiller deltagere fra Unge på toppen også op på ITD’s stand, hvor de fortæller om deres oplevelser og erfaringer ved at være med i projektet.

Og så har ITD stort set ikke noget papir med på standen, hvilket er et bevidst valg.

- Digitalisering er ikke noget ubegribeligt, men kan være meget håndgribeligt, og det kan man opleve på vores stand, hvor vi kan guide gæsterne ind i det digitale univers med mange af de produkter, ITD har. Samtidig kan det være en øjenåbner for mange, hvor meget digitale produkter kan hjælpe med at få gang i en optimering. Så kig bare forbi, siger Anne Mikkelsen Thyssen.

 

 

 

 

 

(Foto: ITD)

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >