mandag 19. juni 2017 12:02

Ole Birk Olesens fremtidsgruppe for transporter bør suppleres med et vækstteam

Nedsættelsen af Ole Birk Olesens fremtidsgruppe for transporter er et skridt i den rigtige retning, men den teknologiske og markedets udvikling kræver, at der suppleres med et vækstteam for transport- og logistiksektoren, der kan komme med konkrete anbefalinger her og nu.

Det er positivt, at transportministeren nu nedsætter en ekspertgruppe, der skal foretage en analyse af de mulige fremtidsperspektiver for mobiliteten og transportsystemet, den igangværende teknologiske transformation og de ændrede samfundsstrukturer. Det arbejde hilser vi i ITD naturligvis velkommen.

 

Når det er sagt, så ændrer det ikke ved, at vi i transporterhvervet her og nu savner konkrete anbefalinger til øget vækst og styrket global konkurrencekraft. Det står desværre ikke på agendaen for den nye ekspertgruppe, og ITD anbefaler derfor, at Ole Birk Olesen hurtigst muligt supplerer den nye ekspertgruppe for fremtidens transporter med et vækstteam.

 

- Danmark er en stærk international spiller på transportområdet, hvor danske virksomheder er blandt de førende i verden. Men konkurrencen intensiveres. Det er derfor vigtigt, at vi ruster os til at stå distancen internationalt – også på lang sigt. Det haster med at komme i gang med det arbejde. Et vigtigt skridt kunne være at oprette et vækstteam med repræsentanter fra de stærke danske transportvirksomheder, mener administrerende direktør i ITD, Carina Christensen.

 

Vækstteamet kan ifølge ITD være et stærkt supplement til ministerens nye ekspertgruppe.

 

- Et vækstteam skal belyse udfordringer og barrierer for vækst i det danske transporterhverv samt udarbejde konkrete anbefalinger til fremtidsrettede vækstvilkår. Jeg mener, at dette vil være et perfekt supplement til den nye ekspertgruppe. Sammen vil de to teams kunne lede os i den rigtige retning, både når vi skal sikre kloge investeringer på transportområdet og ruste os til fremtidig vækst i transporterhvervet, siger Carina Christensen.

 

ITD mødes med ministeren torsdag den 22. juni 2017 og vil her blandt andet drøfte forslaget med ministeren.

 

Se ministeriets udmelding her

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >