tirsdag 13. juni 2017 09:17

Positiv dialog mellem Folketingets Transportudvalg og ITD

Medlemmerne af Folketingets Transportudvalg besøgte tirsdag formiddag ITD i Padborg som en del af udvalgets studietur i Sønderjylland og på Fyn, og køre- og hviletidsområdet fyldte en del på mødet.

ITD står stærkt, og det er en brancheorganisation i vækst, som medlemmerne af Folketingets Transportudvalg tirsdag formiddag besøgte i ITD’s hovedsæde i Padborg.

 

Og medlemsvæksten var en del af den stolte fortælling om ITD på mødet, hvor der var en positiv dialog om flere emner. Et af de væsentligste emner var køre- og hviletidsområdet, hvor ITD kvitterede for et godt politisk arbejde med den nye lov L158.

 

Det fortæller ITD’s formand Gert Jakobsen.

 

- Vi takkede politikerne, fordi der har været et rigtig godt samarbejde med branchen på ”Loven om lempelse af sanktions- og frakendelsesregler på køre- og hviletidsområdet”, fortæller han.

 

- Og så fik vi lov til at præsentere vores unikke køre- og hviletidspakke i samarbejde med TachoWeb, som politikerne var meget interesserede i, fordi vi her har en unik statistik, hvor ITD i fem år har registreret over 42 millioner køretimer. Servicen er en digital egenkontrol af overtrædelser af lastbilernes køre- og hviletidsregler, og egenkontrollen har sikret, at antallet af alvorlige og meget alvorlige overtrædelser er faldet markant, siger Gert Jakobsen og tilføjer, at ITD i december 2016 via pakken kontrollerede køre- og hviletimer hos 12.300 chauffører.

 

Et af de andre væsentlige emner under besøget var rekruttering til branchen, fortæller ITD’s administrerende direktør Carina Christensen.

 

- Næsten 50 procent af de danske lastbilchauffører er over 50 år, hvilket betyder, at vi inden for 5 til 10 år kommer til at mangle arbejdskraft. Så rekruttering og branchens image generelt er en opgave, som vi er nødt til at hjælpe hinanden med at løse, så vi også kan få kvalificerede medarbejdere i transportbranchen i fremtiden, siger hun.

 

Derudover blev der også snakket om investeringer i infrastruktur, PostNords økonomiske krise og EU-Kommissionens forslag til en vejpakke.

 

Foruden repræsentanter fra ITD deltog Steen Bundgaard, direktør for Danske Busvognmænd, også i mødet.

 

Transport-, Bygnings-, og Boligudvalget er den 12. og 13. juni 2017 på studietur på Fyn og i Sønderjylland for at besøge forskellige transportvirksomheder, og inden besøget ved ITD’s hovedsæde fik politikerne en kort, guidet bustur gennem Padborg for at se, hvor byens mange transport- og logistikvirksomheder ligger.

 

Foto: ITD

SENESTE ITD NYT
fredag 24. oktober 2025

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid

Stigende administrative byrder rammer især de mindre vognmænd, og det kan få konsekvenser for branchens fremtid. Det siger International Transport Danmarks direktør, Stefan K. Schou, i et interview med Lastbil Magasinet.

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid >
torsdag 23. oktober 2025

EU bremser ESG-forenkling: Usikkerheden fortsætter for vognmænd

Et lille flertal i Europa-Parlamentet har nedstemt omnibus 1, som skulle have lettet de kommende ESG- og due diligence-krav for små og mellemstore virksomheder. Det efterlader danske vognmænd med uafklarede og komplekse rapporteringskrav.

EU bremser ESG-forenkling: Usikkerheden fortsætter for vognmænd >
torsdag 23. oktober 2025

Telepass SAT-enheder kan ikke længere bruges i Schweiz fra december 2025

Schweiz udfaser 2G-netværket, og det betyder, at du skal udskifte din Telepass SAT-enhed, hvis du kører i Schweiz.

Telepass SAT-enheder kan ikke længere bruges i Schweiz fra december 2025 >