torsdag 21. december 2017 12:22

Sæt kameraer op på motorvejsbroerne nu

Natten til onsdag blev der igen kastet med sten fra en fynsk motorvejsbro. Nu kræver ITD, at politikerne handler hurtigt med at opsætte kameraer eller tage andre foranstaltninger i brug. Det gælder chaufførernes og billisternes sikkerhed.

Sidste år kostede en tung betonklods – smidt ud fra en fynsk motorvejsbro – en kvinde livet. Siden har der været flere tilfælde af stenkast fra broerne, og natten til onsdag måtte den fynske motorvej spærres i flere timer efter endnu et tilfælde. Denne gang kom ingen heldigvis alvorligt til skade.

 

Men, bliver der ikke gjort noget ved problemet hurtigt, er det kun et spørgsmål om tid, før vi risikerer endnu en alvorlig ulykke, og derfor vil ITD – brancheorganisationen for den danske vejgodstransport – se handling nu.

 

- Fra ITD er opfordringen, at der så hurtigt som overhovedet muligt bliver opsat overvågningskameraer på broerne eller fundet andre effektive måder at forhindre stenkastene på. Det kunne for eksempel være opsætning af hegn og mere belysning på broerne, siger Jørn-Henrik Carstens, chefkonsulent i ITD.

 

ITD vil derfor på det kraftigste opfordre politikerne til at tage situationen alvorligt og handle hurtigt og konsekvent.

 

- Det her handler om sikkerhed og - i sidste instans liv - for både lastbilchauffører og almindelige trafikanter. Motorvejene er lastbilchaufførernes daglige arbejdsplads, og de kører hver dag mange kilometer for at fragte varer og gods rundt i hele landet. Det er bydende nødvendigt, at man tager deres sikkerhed alvorligt. Chaufførerne skal kunne færdes sikkert og trygt på motorvejene, uden dagligt at skulle bekymre sig for, om de bliver ofre for det næste stenkast fra motorvejsbroer, siger Jørn-Henrik Carstens.

 

Foto: Colourbox.dk

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >