onsdag 24. maj 2017 14:46

Tyskland indfører straksforbud mod regulært hvil i kabinen

I foråret vedtog det tyske parlament et forbud mod at holde det regulære ugentlige hvil i førerhuset. Nu træder forbuddet officielt i kraft og får øjeblikkelig virkning fra torsdag den 25. maj 2017. Der er stadig en række uklarheder om forbuddet. ITD følger sagen.

Tyskland indfører med virkning fra torsdag 25. maj 2017 forbud mod, at lastbilchauffører må holde det regulære ugentlige hvil i lastbilkabinen. Det er den internationale transportorganisation IRU, der har gjort ITD opmærksom på, at forbuddet netop er vedtaget. 

 

- Det, vi ser her, er et yderligere skridt mod at indføre nationale særregler for transporter i Tyskland. Det er beklageligt, at man vælger at gå denne vej, ikke mindst fordi EU-Kommissionens vejpakke, som vil indeholde et forslag, der skal præcisere lovgivningen for hvil i førerhuset, ventes præsenteret i næste uge. Vi anbefaler vores medlemmer at overholde Tysklands særregler, men samtidig også at holde sig orienteret om situationen i EU, siger Emma Hadrovic, politisk konsulent på ITD’s Bruxelles-kontor.

 

ITD overvåger situationen løbende og er i tæt dialog med IRU. ITD vil informere medlemmerne, så snart der foreligger flere oplysninger. Det gælder ikke mindst, hvordan de nye bestemmelser vil blive kontrolleret, og hvilke beviser føreren og transportøren skal medbringe.

 

Fakta om de nye tyske regler:

  • Krav om, at chauffører har ”egnede” sovefaciliteter til rådighed. Hvad, der ligger i egnethed, er foreløbigt uklart. Enhver situation, som tvinger føreren til at være i nærheden af lastbilen, eller hvis chaufføren mangler en seng, betragtes som en upassende sovefacilitet, da det ikke giver chaufføren fornøden ”regeneration”.


  • Hvis chaufføren sover i lastbilen eller steder, hvor faciliteterne ikke er ”egnede”, da tæller tiden ikke som ugentligt hvil.


  • Bøder er identiske med dem, der gælder, hvis en chauffør har udeladt at tage sit regulære ugentlige hvil: 60 euro per time for chaufføren og 180 euro per time for transportvirksomheden.


  • EU-Kommissionens kommende vejpakke, der præsenteres den 31. maj 2017 vil indeholde et forslag, der skal præcisere den gældende lovgivning inden for hvil i førerhuset, og som forventeligt vil tage stilling til Tysklands, Frankrigs og Belgiens nationale særregler for hvil i førerhuset.

 

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >