torsdag 12. april 2018 15:44

Erhvervsminister Brian Mikkelsen taler på ITD’s generalforsamling

ITD kan på generalforsamlingen lørdag den 14. april 2018 byde velkommen til en prominent gæst. Her lægger erhvervsminister Brian Mikkelsen nemlig vejen forbi Odeon og holder en tale.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har takket ja til at holde tale på ITD’s årlige generalforsamling og lægger derfor vejen forbi Odeon i Odense, hvor generalforsamlingen afholdes. Her ventes det, at erhvervsministeren vil sætte ord på nogle af de temaer, som har betydning for transport- og logistikbranchen - både nu og i fremtiden.

 

Erhvervsministeren er stærkt optaget af, at dansk erhvervsliv er gearet til at være på forkant med udviklingen, så digitaliseringen og de nye teknologiske muligheder udnyttes til at skabe ny vækst. Digitaliseringen går lynhurtigt og brugen af data og avanceret teknologi kommer til at skabe store forandringer både i samfundet og i virksomhederne.

 

Det ventes derfor, at erhvervsminister Brian Mikkelsen i sin tale vil komme nærmere ind på disse temaer, da vejgodstransporten er et af de erhverv, der står over for en gennemgribende teknologisk transformation, som vil ændre branchen markant, når den teknologiske og digitale omstilling slår igennem.

 

Inden for en overskuelig årrække kan vi forvente, at førerløse lastbiler bliver et udbredt syn på de danske veje og også andre digitale og teknologiske løsninger vil vinde indpas.

 

Det skaber grobund for nye forretningsformer til gavn for vækst og udvikling både i branchen og i hele Danmark. Men det forudsætter, at vi er parate og forstår at gribe og udnytte mulighederne.

 

- I ITD er vi rigtig glade for, at erhvervsminister Brian Mikkelsen tager sig tid til at aflægge ITD’s generalforsamling et besøg. Transportbranchen oplever i disse år en voldsom vækst, men står også over for en omfattende digital og teknologisk transformation. I ITD arbejder vi intenst på at være på forkant, så vi kan udnytte og implementere de nye løsninger og høste gevinsterne. Transportsektoren bidrager i den grad til væksten i samfundet, og som erhverv vil vi gerne vise ministeren, hvor stort et vækstpotentiale, der er i vores branche, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

SENESTE ITD NYT
fredag 24. oktober 2025

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid

Stigende administrative byrder rammer især de mindre vognmænd, og det kan få konsekvenser for branchens fremtid. Det siger International Transport Danmarks direktør, Stefan K. Schou, i et interview med Lastbil Magasinet.

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid >
torsdag 23. oktober 2025

EU bremser ESG-forenkling: Usikkerheden fortsætter for vognmænd

Et lille flertal i Europa-Parlamentet har nedstemt omnibus 1, som skulle have lettet de kommende ESG- og due diligence-krav for små og mellemstore virksomheder. Det efterlader danske vognmænd med uafklarede og komplekse rapporteringskrav.

EU bremser ESG-forenkling: Usikkerheden fortsætter for vognmænd >
torsdag 23. oktober 2025

Telepass SAT-enheder kan ikke længere bruges i Schweiz fra december 2025

Schweiz udfaser 2G-netværket, og det betyder, at du skal udskifte din Telepass SAT-enhed, hvis du kører i Schweiz.

Telepass SAT-enheder kan ikke længere bruges i Schweiz fra december 2025 >