tirsdag 10. juli 2018 13:27

Et nyt hold transportledere er uddannet

Et nyt hold ledere fra transport- og logistikbranchen har med stor succes afsluttet Praktisk Lederuddannelse. Mandag den 25. juni fik de overrakt deres diplom for veludført uddannelse, hvor de gennem teori og praktiske cases har lært nye værktøjer og metoder til at blive bedre ledere i deres hverdag.

Uddannelsen er afviklet over 15 kursusdage hos IBC på Innovationsfabrikken i Kolding og emnerne har bl.a. omfattet persontyper, coaching, kommunikation, situationsbestemt ledelse, konflikthåndtering, forandringsprocesser, planlægning og styring i hverdagen og ungdomskultur.

 

Afslutningsvis fremlagde kursisterne i grupper emner, som de selv havde valgt fra pensum. Her blev emner som persontyper og DISC, kommunikation og endelig ungdomskultur behandlet. Ungdomskultur var en stor øjenåbner for alle. Budskabet i opsamlingen herfra var, at vi skal acceptere, at de unge virker utålmodige, ønsker klare mål og evt. hurtigt vil videre i andet job. Vi skal derfor lære at fastholde dem længst muligt med klare karriereplaner og et attraktivt og professionelt miljø – også socialt, så de giver mest muligt mens vi har dem. Og se det som en styrke, at vi kan sende dygtige unge medarbejdere videre i branchen.

 

Undervejs i uddannelsen har alle fået lavet en individuel personprofiltest fulgt op af en individuel tilbagemelding. Analysen synliggør den enkeltes personlige kompetencer og gør samtidig lederen endnu mere klar på det, der motiverer i jobbet som leder.

 

Deltagerne, der har gennemført den praktiske lederuddannelse, ser frem til at komme hjem i egen virksomhed og arbejde med de værktøjer og metoder, som de har fået præsenteret. Se en video her med et par af kursisternes kommentarer til deres udbytte af uddannelsen.

 

Uddannelsen, der er udviklet af ITD i samarbejde med Danske Speditører samt IBC Kurser og Konsulenthus, sætter fokus på de særlige ledelsesudfordringer og behov, der er i transport- og logistikerhvervet. Det er væsentligt at have fokus på ledelse for at fastholde og motivere medarbejderne.

 

Uddannelsen Praktisk Lederuddannelse udbydes i København med start i september 2018 og igen i Kolding senere på efteråret.

 

Foto: ITD

SENESTE ITD NYT
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >