fredag 19. januar 2018 15:07

ITD bakker op om skærpet straf for brug af håndholdt mobil under kørslen

Regeringen og Dansk Folkeparti vil skærpe reglerne for brug af alle håndholdte kommunikationsapparater, så det fremover skal koste både en bøde og et klip i kørekortet, hvis chaufføren anvender disse under kørslen. ITD hilser forslaget velkommen.

Til efteråret vil transportminister Ole Birk Olesen fremsætte et lovforslag, der skærper straffen for brug af alle håndholdte kommunikationsapparater under kørsel. Skærpelsen indebærer, at man ud over bøden på 1500 kr. også vil få et klip i kørekortet, såfremt man taler i håndholdt mobil, indstiller sin GPS eller anvender andre håndbetjente kommunikationsapparater, mens man kører.

 

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, bakker op om forslaget.

 

- Kørsel og brug af håndholdt teknologi udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko på vejene. Derfor bakker vi også op om transportministerens forslag om at gøre forbuddet teknologineutralt og skærpe straffen. Samtidig vil vi også gerne opfordre virksomhederne til at have en klar politik på området og sikre, at der er håndfrit udstyr i lastbilerne – både til firma- og privattelefoner. Lige som der bør være klare retningslinjer for, hvordan kommunikation via for eksempel flådestyringssystemer og onboardterminaler foregår på en trafiksikker måde, siger Jørn-Henrik Carstens, chefkonsulent i ITD.

 

Trafikminister Ole Birk Olesen håber, at de skærpede regler på området vil få trafikanterne til at respektere forbuddet mere, så trafikulykker forårsaget af uopmærksomhed og distraktion fremover undgås.

 

Foto: Colourbox 

SENESTE ITD NYT
tirsdag 31. marts 2026

Begrænsede åbningstider hos Toldstyrelsen i påsken

Vær opmærksom på, at Toldstyrelsens Vejledning og Servicedesk har ændrede åbningstider i påsken, og at flere toldsteder har lukket eller begrænsede åbningstider i perioden. Toldstyrelsen anbefaler, at du eller din chauffør medbringer en stregkode til angivelsen for at sikre en hurtigere og mere smidig ekspedition.

Begrænsede åbningstider hos Toldstyrelsen i påsken >
mandag 30. marts 2026

DIWASS: Erhvervets bekymringer hørt

Vi har via Miljøstyrelsen gjort EU-Kommissionen opmærksom på vores bekymring for en alt for presset implementering af DIWASS. Vores henvendelse har resulteret i, at EU-Kommissionen nu henstiller til, at medlemsstaterne udviser fleksibilitet og fortsætter med den nuværende praksis for grønlistet affald.

DIWASS: Erhvervets bekymringer hørt >
mandag 30. marts 2026

Næste skridt for digital afhentning i de tyske Nordsøhavne

Fra uge 13 2026 er der taget endnu et skridt i den digitale procedure ved afhentning af containere i Hamborg, Bremerhaven og snart også Wilhelmshaven.

Næste skridt for digital afhentning i de tyske Nordsøhavne >