onsdag 15. august 2018 14:38

ITD drøfter unfair konkurrenceudsættelse med energi-, forsynings- og klimaministeren

ITD drøftede i dag den alvorlige situation med unfair konkurrenceudsættelse fra de kommunale affaldsselskaber med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Københavns Kommune hjemtog denne sommer affaldsindsamlingen og hældte de private virksomheder af brættet i et forsøg på at redde den skrantende økonomi i Amager Bakke, og ITD påpeger, at det er endnu et eksempel på, at reglerne på området bør revideres.

- Der er et presserende behov for en bedre regulering af affaldssektoren. Vi må og skal have dæmmet op for unfair konkurrence fra det offentliges side, så de private transportvirksomheder ikke skal betale prisen for fejlslagne kommunale prestigeprojekter. Det kræver, at vi får rettet op på det nuværende regelsæt, siger Lasse Kristoffersen, politisk konsulent i ITD.

 

ITD roste på mødet ministeren for at tage initiativ til en revision af affaldssektoren, der lægger op til en generel konkurrenceudsættelse af markedet. Men brancheorganisationen er fortsat bekymret for, om forsyningsstrategien i tilstrækkeligt omfang kan beskytte de private transportvirksomheder mod unfair konkurrence fra det offentlige.

 

- Grundlæggende bakker vi op om regeringens forsyningsstrategi, men transportvirksomhederne står desværre stadig på usikker grund. Som reglerne er nu, kan kommunerne efter eget forgodtbefindende hjemtage affaldsindsamlingen uden at være underlagt de samme økonomiske risici som vores medlemmer. Derfor er det afgørende for ITD, at resultatet af kommende forhandlinger begrænser kommunernes mulighed for at drive vognmandsforretning, så vi undgår lignende situationer i fremtiden, siger Lasse Kristoffersen.

SENESTE ITD NYT
mandag 30. marts 2026

DIWASS: Erhvervets bekymringer hørt

Vi har via Miljøstyrelsen gjort EU-Kommissionen opmærksom på vores bekymring for en alt for presset implementering af DIWASS. Vores henvendelse har resulteret i, at EU-Kommissionen nu henstiller til, at medlemsstaterne udviser fleksibilitet og fortsætter med den nuværende praksis for grønlistet affald.

DIWASS: Erhvervets bekymringer hørt >
mandag 30. marts 2026

Næste skridt for digital afhentning i de tyske Nordsøhavne

Fra uge 13 2026 er der taget endnu et skridt i den digitale procedure ved afhentning af containere i Hamborg, Bremerhaven og snart også Wilhelmshaven.

Næste skridt for digital afhentning i de tyske Nordsøhavne >
mandag 30. marts 2026

Ny aftale skal lette handel mellem EU og Storbritannien

En ny aftale mellem EU og Storbritannien skal reducere barrierer og gøre det lettere at transportere fødevarer, dyr og planter på tværs af grænserne. Aftalen forventes at træde i kraft i 2027.

Ny aftale skal lette handel mellem EU og Storbritannien >